Plugin-hybrider hører ikke hjemme i fremtidens bilpark og politkerne bør derfor droppe afgiftsrabatten på de populære biler hurtigst muligt. Det mener Vismændende fra Det Økonomiske Råd, der er i dag har udsendt en ny rapport om den danske bilbeskatning.
Ligesom elbiler får plugin-hybrider i øjeblikket afgiftsrabat, hvilket har gjort dem yderst populære i Danmark. Der er i år solgt 34.000 plugin-hybrider, mens der “kun” er solgt 21.000 rene elbiler. Men plugin-hybriderne er ikke så grønne, som først antaget, hvorfor de ikke bør støttes, mener Vismændene.
“Formandskabet anbefaler derfor, at den nuværende afgiftsfritagelse af plug-in hybridbiler fjernes så hurtigt som muligt,” hedder det i rapporten.
Afgiftsfritagelsen skaber ganske enkelt for stort et incitament til at købe biler, der potentielt ikke er mere grønne end andre konventionelle biler, skrives der i rapporten.
Anbefalingen falder da også helt i tråd med EU, der fra årsskiftet 2025/2026 fjerner plugin-hybrider fra listen over grønne biler.
Rapporten henviser desuden til studier fra blandt andet Transport & Environment, der tilbage i august måned påpegede, at plugin-hybrider udleder to til fire gange mere CO2 end forventet, primært fordi ejerne ikke lader dem op ofte nok, så de i stedet kører på fossile brændstoffer.
Hverken dengang eller nu udtrykker politkerne ønske om at ændre i bilafgiften. Til Altinget skriver skatteminister Morten Bødskov (S):
“Jeg ser ingen grund til, at vi skal ændre på bilbeskatningen. Der er ingen tvivl om, at danskernes bilpark løbende skal omstilles til grønne biler, og det skal gå hånd i hånd med de behov, danskerne har for transport.”
Skat på kørsel
Et andet element i rapporten fra Det Økonomiske Råd, er en omlægning af skatten på biler. I Vismandsrapporten anbefales det at beskatte kørsel i stedet for selve bilen.
Hvis bilbeskatningen omlægges til en kørselsafgift som anbefalet, viser rådets beregninger, at der er 18 mia kroner at hente i samfundsmæssig gevinst. Anbefalingen vil betyde, at det bliver langt billigere at købe en ny bil, men til gengæld dyrere at køre i den