Gadgets

Raspberry Pi får officielt mus og tastatur

Raspberry Pi Foundation har netop lanceret en helt officelt sæt med mus og tastatur til den klejne Raspberry Pi computer.

Den lille Raspberry Pi transformeres langsomt til en ”rigtig” computer, i særdeleshed nu, hvor der er kommet et officielt tastatur og mus til maskinen. Det er ikke fordi der er noget odiøst i tastatur og mus – det har man hele tiden kunnet tilslutte – men det er nyt at firmaet bag computeren leverer et sæt, der er skræddersyet til Raspberry Pi.

Og det ser ud som om inspirationen til tastaturet er hentet fra Microsoft Surface Keyboard og Apple Magic Keyboard, idet tastaturet ikke er ”komplet” men mangler nummer det firkantede område med nummertaster. Der er også tilføjet et par Raspberry- Pi-specifikke taster; eksempelvis er Windows-tasten skiftet ud med en Raspberry Pi-tast der angiveligt fyrer op for specifikke funktioner.

 

Ærgerligt nok findes tastaturet endnu ikke med dansk layout; der er lavet seks landevarianter, nemlig amerikansk, engelsk, italiensk, spansk, tysk og fransk. Kan du leve med det, kan sættet fås relativt billigt for 22 pund – knapt 200 kroner.

Den seneste udgave af computeren er Raspberry Pi 3 B+ der sælges for 319 kroner herhjemme. Den har en 64-bit quad core processor som kører 1,4 GHz samt dual-band 2,4GHz/5GHz trådløst LAN, Bluetooth 4.2/BLE, hurtigere Ethernet og mulighed for PoE via separat PoE HAT.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.