Razer Phone er en brutal mobiltelefonen, der er skabt med gaming for øje. Den er udtænkt af firmaet Razer, der er legendarisk inden for gamingudstyr – og det er deres første forsøg udi mobilens verden.
Razer Phone er udrustet med en temmelig voluminøs 5,7 tommer IGZO-skærm med en opløsning på 2.560 x 1.440 pixels og en opdateringsfrekvens på imponerende 120 Hz. Den drives af et Snapdragon 835-chipset, der bakkes op af 8 gigabyte RAM – og så tankes det hele op af et potent batteri på hele 4.000 mAh. Det kan genoplades via QuickCharge 4.0.
Styresystemet er naturligvis Android – i denne omgang i 7.1-aftapningen.
Razer Phone forhandles i Danmark eksklusivt af teleselskabet 3, der har hevet to forskellige udgaver af telefonen hjem; den traditionelle og en limited edition, der kun er produceret i 1.337 styk på verdensplan. Begge udgaver er i helstøbt sort aluminium, hvor limited edition vil have det karakteristiske grønne Razer logo på bagsiden.
Prisen for telefonen er 5.899 kroner uden abonnement.
Detaljerne …
Platform: Android 7.1
Skærm: 5.7” IGZG-LCD 1440×2560 120Hz Skærm
Processor: Snapdragon 835
Hukommelse: 64GB – microSD class10 kort op til 2TB
Ram: 8GB
Netværk: 4G
Hovedkamera: 12MP + 13MP Dual kamera
Frontkamera: 8MP kamera
Fingeraftrykslæser: Ja – på siden
Størrelse: 158.5 mm x 77.7 mm x 8 mm
Dual sim: Nej
Vægt: 197 gram
Batteri: 4.000 mAh
Hurtig opladning? Ja
Ladestik: USB-C
Simkort: Nano