Rockstar Games, der også står bag Grand Theft Auto-serien, udgav det første Red dead Redemption helt tilbage i 2010 til forrygende anmeldelser og flotte salgstal. Så da de annoncerede, at der var en 2’er på vej, var begejstringen stor og efteråret 2017 kunne ikke komme hurtigt nok.
Forsinket … som de plejer
Desværre har Rockstar så lige forkyndt, at spillet først udkommer til foråret 2018. Ingen, der kender Rockstar, kan dog være synderlig overraskede. Firmaets spil er stort set altid forsinkede.
På grund af den kolossale succes med GTA kan Rockstar stort set tillade sig at gøre som det passer dem. Deres seneste Grand Theft Auto V fra 2013 har solgt mere end 11 millioner eksemplarer og indtjent Rockstar næsten en milliard dollars. Det første Red Dead Redemption har siden udgivelsen i 2010 solgt over 15 millioner eksemplarer.
En samling nye skærmskud
I mellemtiden har Rockstar frigivet en ny serie skærmskud, som vi kan nyde, mens vi venter og spekulerer på, hvad spillet kommer til at handle om.
Red Dead Redemption foregik i 1911 og handlede i høj grad om det Vilde Vestens endeligt – en historie, der ikke efterlod megen plads til en direkte fortsættelse. Derfor har spekulationerne gået på, at RDR 2 nok ville blive en prequel.
Samme klassiske western-setting bare flottere
Et kort, der skulle være fra spillet, blev lækket og viste, at det nye spil ville indeholde et hjørne af det område, som det første foregik i, men ellers har det også været uklart, hvor Red Dead Redemption V skulle foregå – ville Rockstar gentage de klassiske western-settings Monument Valley, Rio Grande, Mexico etc.) fra etteren eller finde på noget helt nyt?
Der er ikke noget, der tyder på de store nyheder – det ligner i høj grad det første spils områder, bare så meget flottere. Red Dead Redemptions åbne verden var en grafisk åbenbaring. Da det udkom, men man kan godt se, at der er sket en hel del siden den gang. Selv om områderne, ser genkendelige ud, så er mængden af flotte detaljer langt større.
Men se selv: