TeknologiTophistorie

Regeringen strammer grebet om sociale medier og tech-giganterne

35 konkrete initiativer skal tage kampen op mod manglende forbrugersikkerhed og ulovligt indhold på de sociale medier.

De digitale platforme har givet os uanede muligheder i form af bedre mulighed for kontakt, fællesskab og forretning. Men de har også medført nye og store udfordringer som eksempelvis deling af ulovligt indhold såsom hævnporno, fake news og ulige konkurrenceforhold. Derfor præsenterer regeringen i dag 35 konkrete initiativer, der skal stramme kravene til både sociale medier og tech-giganterne.

Helt konkret vil regeringen arbejde for at regulere tech-giganterne for at sikre fair konkurrenceforhold og bedre forbrugerbeskyttelse. Og så vil regeringen styrke indsatsen mod ulovligt indhold på sociale medier samt styrke børn og unges digitale dannelse.

 

– Vi skal som samfund sætte rammerne for de digitale platforme, der har fået en så stor indflydelse i samfundet. Vi danner fællesskaber på sociale medier, vi køber mad, rejser og tøj online, og danske virksomheder skaber markeder med blot et enkelt klik. Det er alt sammen en udvikling, som er god for samfundet og for Danmark, siger erhvervsminister Simon Kollerup.

– Men der er også mange skyggesider ved platformenes forretningsmodeller, der bl.a. gemmer og udnytter vores data for at generere salg og trafik. Regeringen lægger derfor i dag op til at passe bedre på vores børn online, og sikre forbrugere og ikke mindst vores virksomheder retfærdige og ordentlige vilkår, når de samarbejdet med platformene. Det her er ikke tænkt som en løsning på alt, men det er første skridt på vejen mod et mere sikkert digitalt liv, siger erhvervsministeren.

 

Hele 22 af de nye iniativer er rettet mod tech-giganterne og skal sikre mere retfærdig konkurrence og bedre forbrugerbeskyttelse. De resterende 13 initiativer er skærpede krav til sociale medier og digital dannelse af børn og unge.

Eksempelvis skal ulovligt indhold fremover være fjernet eller blokeret højest 24 timer efter det er anmeldt og det skal være strafbart at begå identitetstyveri på sociale medier.

Initiativerne præsenteres i to forskellige udspil; Udspil om sociale medier og Udspil om tech-giganterne. Samtlige initiativer kan læses på næste side.

 

1 2Næste side

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.