TeknologiTophistorie

RejseBillet kommer først til efteråret

Den stærkt forsinkede RejseBillet app driller udviklerne og bliver først udgivet om nogle måneder.

Som vi skrev forleden, er forløberen for Rejsekort app’en, RejseBillet, stærkt forsinket. Den skulle have været ude i slutningen af marts. Men nu fortæller Rejsekort & Rejseplan A/S til iNPUT, at app’en først lanceres i løbet af nogle måneder.

Årsagen er problemer med at få app’en til at fungere, fortæller selskabet.

 

– Kundernes oplevelse af RejseBillet har vores højeste prioritet. Det er vigtigt for os at app’en fungerer godt og giver kunderne en god brugeroplevelse. Den prioritet har krævet mere tid, fortæller Jens Willars, der er Kundedirektør hos Rejsekort & Rejseplan A/S, til iNPUT.

–  Vi er i gang med de sidste test af RejseBillet, og vi forventer at lancere den indenfor de næste par måneder, siger Jens Willars.

 

 Med den kommende app’en skal rejsende med kollektiv transport i Danmark kunne købe enkeltbilletter på tværs af takstområder, transportmidler og regioner. Derudover kan man bruge app’en til sine pendlerprodukter. Som med traditionelle billetter skal der i RejseBillet betales for hele rejsen på forhånd.

Til stor ærgrelse for mange, er der altså ikke tale om et direkte alternativ til Rejsekortet, hvor man betaler efter endt rejse.

I 2022 var der omkring 3 millioner aktive Rejsekort i Danmark. Derudover blev der lavet cirka 1,4 millioner opslag i Rejseplanen hver dag.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.