TeknologiTophistorie

Rejsekort lancerer app om få måneder

App'en RejseBillet kommer ud i foråret og skal være en forløber for den endelige Rejsekort app-løsning.

Vi er mange, der har sukket efter en mobil løsning på Rejsekortet og nu kommer den et skridt nærmere. Rejsekort & Rejseplan A/S vil i løbet af foråret udsende app’en RejseBillet, der bliver den første app i Danmark, som tilbyder landsdækkende enkeltbilletter og periodekort.

Der er ikke tale om et direkte alternativ til Rejsekort. Med RejseBillet app’en kan rejsende med kollektiv transport i Danmark købe enkeltbilletter på tværs af takstområder, transportmidler og regioner. Derudover kan man bruge RejseBillet til sine pendlerprodukter. 

 

Men man kan altså ikke betale ved afslutningen af en rejse. Som med traditionelle billetter skal der i RejseBillet betales for hele rejsen på forhånd.

– Det er første skridt på rejsen mod digitalisering af Rejsekort, og vi ser frem til, at vi kan tilbyde endnu et produkt, som de rejsende med kollektiv transport i Danmark kan få glæde af i deres hverdag, fortæller Kasper A. Schmidt, adm. direktør hos Rejsekort & Rejseplan A/S.

 

Færdig med test af Rejsekort app

I 2022 var der ca. 3 millioner aktive Rejsekort i Danmark. Det svarer til at tre ud af fire af de rejsende i den kollektive transport.

Selskabet testede mellem august og november sidste år den “rigtige” mobile app-løsning i Nordjylland. Dengang skrev selskabet:

“Vi tester denne digitale Rejsekort testløsning for at blive klogere på, hvordan en app-baseret løsning fungerer i den kollektive trafik i Danmark. Derfor er det afgørende for os, at du udfylder de spørgeskemaer, vi sender til dig under og efter testen, så vi kan bruge dine erfaringer til at blive klogere på, hvordan testløsningen fungerer”.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.