TeknologiTophistorie

Rekordår for vinylplader

2023 var et rekordår for vinylpladen. Ikke siden 1990 er der blevet solgt så mange vinylplader.

I disse tider, hvor streamingtjenester med musik ad libitum er blevet et fast punkt på budgetkontoen, sker der sære ting på den analoge front. Seksten år i træk er salget af vinylplader steget – og sidste år blev der sat endnu en rekord. Ikke siden 1990 er der blevet solgt så mange vinylplader i England, fortæller BBC.

Alene i 2023 steg salget af vinylplader med 11,7 procent til 5,9 millioner enheder, oplyser British Phonographic Industry (BPI). Ifølge en rapport fra den amerikanske pladeindustri, RIAA, fortæller, blev der alene i 2022 solgt 41 millioner vinylplader på det amerikanske marked.

 

Hvordan tallene ser ud herhjemme vides ikke, men vinylpladens genkomst ligner ikke længere bare en modelune.

Læs også vores anmeldelser af pladespillere.

 

Pudsigt er det også, at salgslisterne domineres af nye udgivelser. Det er altså ikke bare nostalgien, der trækker køberne i pladebutikkerne. Den bedst sælgende vinylplade i England sidste år var i øvrigt Taylor Swift’s 1989 (Taylor’s Version), efterfulgt af Rolling Stones Hackney Diamonds.

I øvrigt oplyser BBC, at antallet af kassettebånd også er stigende og toppede 100.000 eksemplarer for fjerde år i træk.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.