TeknologiTophistorie

Rekordstort dataforbrug på Roskilde Festival

Teleselskabet 3 har gjort tallene op for årets Roskilde Festival. Og konklusionen er klar. Årets gæster brugte mere data end nogensinde.

Årets Roskilde Festival har netop spillet de sidste toner i lørdags, den 2. juli 2022. De knap 100.000 mennesker der dagligt har besøgt festivalpladsen i Roskilde, har i følge teleselskabet 3 brugt mere data end nogensinde. Faktisk så meget at det har sat nye rekorder.

I perioden fra den 24. juni til og med den 3. juli klokken 08.00 blev der på 3’s netværk brugt 126 terabyte data. Eller hvad der svarer til én person der ser Netflix i cirka 6,5 år. Eller lytter til Spotify i 333 år. Altså helt enormt store mængder data.

 

– Vi har oplevet en stigning i det samlede dataforbrug på 44% på vores netværk i forhold til 2019. Om folk har streamet musik eller tv-serier på festivalpladsen er svært at sige, men vi kan konstatere, at lørdag mellem kl. 16 og 17 var der 1,4 TB data-download-trafik igennem netværket på Roskilde Festivalen. Det var den travleste time ift. data download på årets festival, så det kan da godt være at der har været en del der skulle se afslutningen af 2. etape af Tour de France i Nyborg, siger Stefan Ring Støhrmann, Head of Radio Network Operation hos 3.

Nyt udstyr har klaret opgaven på årets Roskilde Festival

3 har ni faste master stående på og omkring Dyrskuepladsen i Roskilde og derudover havde selskabet sat syv ekstra master op for at kunne klare de mange menneskers behov for at kunne ringe, skrive beskeder og gå på nettet.

 

Samtidig har 3 siden seneste Roskilde Festival i 2019 skiftet udstyrsleverandør. Festivalerne i 2020 og 2021 blev aflyst grundet pandemien.

– Roskilde Festival er der, hvor vi prøver nye ting af. I år har vi med succes tryktestet det samme udstyr, som i øjeblikket opsættes landet over i forbindelse med modernisering og udbygning af vores 4G og 5G netværk, siger Stefan Ring Støhrmann.

Fredag den 1. juli var den dag, hvor der samlet set blev brugt mest data. Her blev brugt hele 21,7 terabyte. Det er en stigning på hele 73% siden fredagen i 2019. Og en ny rekord for Roskilde Festival.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.