TeknologiTophistorie

Retro-elcykel fra Harley-Davidson

Nu sættes retro- elcyklen Serial 1 Mosh/Tribute fra Harley-Davidson langt om længe til salg. Men der laves kun 650 eksemplarer.

Med mere end et halvt års forsinkelse er Harley-Davidson endelig klar til at tage imod forudestillinger på den smukke retro-elcykel, der har fået navnet S1 Mosh/Tribute. Men interesserede købere skal være kvikke. Harley har nemlig valgt udelukkende at lave den i 650 eksemplarer, hvoraf halvdelen sættes til salg i Europa og resten i USA.

S1 Mosh/Tribute er en homage til ‘Serial Number One’, der er kælenavnet på den ældst kendte motorcykel, der blev bygget i 1903. Elcyklens design sender mange kærlige tanker til Serial Number One, både de hvide dæk, lædersadlen og det sorte stel med guldskrift.

 

Men ser man bort fra stylingen, er S1 Mosh/Tribute stort set identisk med de ‘almindelige’ Harley-Davidson Serial 1 elcykler, mere specifikt S1 Mosh/Cty-modellen. De deler blandt andet et vedligeholdelsesfri Gates Carbon remtræk, centermotor fra tyske Brose, hydrauliske skrivebremser, internt førte kabler og integreret belysning. 

De hvide Schwalbe Super Moto-X dæk er dog ekslusive på S1 Mosh/Tribute ligesom lædersadlen og de matchende håndtag er håndlavet fra Brooks England.

 

Cyklens batteri er på 706 Wh og leverer, ifølge selskabet, en rækkevidde på “mellem 40 og 185 kilometer, alt efter terræn”. Så har man da ikke lovet for meget. Cyklen har en topfart på 25 km/t.

S1 Mosh/Tritube er klar til at blive forudbestilt på Serial 1’s hjemmeside. Den står til voldsomme 5.999 dollars (38.000 kroner) på den amerikanske hjemmeside, mens den europæiske henviser til forhandlere i stedet. De forventer at kunne levere inden jul.

Unika-cykler er åbenbart en vej, Harley-Davidson gerne går. Det er ikke mere end en måneds tid siden, at de satte en custom made Serial 1 Mosh/Chopper på auktion. Den gik i øvrigt for 14.200 dollars – lidt over 90.000 danske kroner. Hvem ved, måske er S1 Mosh/Tribute endda en god fremtidsinvestering, hvis du holder den hjemme i garagen?

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.