Apple TV+StreamingTophistorie

Ridley Scotts Napoleon kommer snart til Apple TV+

Der er snart dømt storfilm i hjemmebiografen. Til marts kommer Ridley Scotts film om Napoleon, med Joaquin Phoenix i titelrollen, på Apple TV+.

Ridley Scotts stort opsatte film om den franske kejser Napoleon Bonaparte, får premiere på Apple TV+ til marts.

Det er knap så overraskende, da Apples eget filmselskab har produceret filmen sammen med Ridley Scotts, Scott Free Productions. Det er derfor helt ventet, at det er hos Apple TV+ at vi kan streame filmen med Joaquin Phoenix i titelrollen. Nu har vi blot fået sat dato på premieren.

 

Apple beskriver historien således i sin pressemeddelelse; “Napoleon har Joaquin Phoenix i hovedrollen som den franske kejser og militære leder. Filmen er et originalt og personligt kig på Napoleon Bonapartes oprindelse og hans hurtige, hensynsløse opstigning til kejser, set gennem historien af hans afhængighedsskabende og ofte urolige forhold til sin hustru og store kærlighed, Josephine, spillet af Vanessa Kirby. Filmen fanger Napoleons berømte slag, enorme ambitioner og imponerende strategiske sind som en ekstraordinær militær leder og krigsvisionær.”

Læs også: ‘Deadpool & Wolverine’-trailer slår alle rekorder

 

Filmen fik ved premieren drøje hug for sin historiske præcision – eller mangel på samme. Især franskmændene har været stødt over Ridleys Scotts løse tilgang til begivenhederne. Blandt anmelderne har oplevelsen været noget forskellig, fra topkarakterer til langt under standarden, når vi taler Ridley Scott.

Filmen bliver tilgængelig på Apple TV+ fra den 1. marts.

Senere skulle der komme et directors cut fra Ridley Scott på +4 timer. Om det retter op på kritikken om den historiske gang må tiden vise. Den version lander også på Apple TV+.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.