Danskerne elsker at forbruge. Men det viser sig, at det især er de velhavende, der skruer op for både livsstilen og klimabelastningen. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) sætter tal på uligheden i CO2-udledning – og forskellen er markant.
Ifølge analysen udleder den rigeste tiendedel af danskerne i gennemsnit 14 ton CO2-ækvivalenter om året pr. person. Det er næsten fire gange mere end den fattigste tiendedel, som “kun” står for 3,6 ton. Toppen af kransekagen – den rigeste ene procent – udleder hele 28,5 ton pr. person. Det er knap fire gange så meget som gennemsnitshusholdningen – og knap otte gange mere end de fattigste ti procent.
”Det er tydeligt, at jo rigere man er, jo større klimaaftryk sætter man,” siger Rasmus Lindø Kaslund, analytiker hos AE og hovedforfatter til rapporten .
Flyrejser og diesel i overhalingsbanen Mens fattigere familier især bruger deres penge på bolig, varme og mad – varer med højt klimaaftryk pr. krone – er det især transport, der trækker de riges klimaregnskab op. Især flyrejser gør en stor forskel. Den rigeste tiendedel udleder i gennemsnit syv gange mere CO2 fra fly end den fattigste.
Faktisk er hele 19 procent af det samlede privatforbrugsbaserede klimaaftryk i Danmark knyttet til den rigeste tiendedel – og 4 procent alene til den øverste ene procent.
Selvom uligheden i klimaaftryk er stor, vil en simpel omfordeling af indkomst ikke nødvendigvis gavne klimaet. For selv om de fattigste har højere klimaaftryk pr. krone, forbruger de langt mindre samlet set.
”Det er ikke nok at give de fattige flere penge eller beskatte de rige hårdere,” siger Kaslund. ”Vi skal ændre incitamenterne – blandt andet gennem afgifter på klimabelastende forbrug kombineret med socialt balancerede tiltag som lavere elafgift eller en ny grøn check.”
Rapporten advarer mod, at den grønne omstilling risikerer at øge uligheden, hvis forbrugsafgifter rammer socialt skævt. Afgifter på fødevarer som oksekød vil for eksempel ramme de laveste indkomster hårdest, fordi de bruger en større andel af deres budget på mad.
Omvendt er flyafgifter et eksempel på en grøn afgift, der primært rammer de rigeste og derfor både kan reducere udledning og mindske ulighed.
Regeringen har tidligere meldt ud, at den vil undersøge muligheden for at opsætte et mål for det klimaaftryk, som danskernes forbrug efterlader globalt. Men der er endnu ikke kommet en konkret plan. Analysen fra AE viser dog, at der er et stort, overset potentiale i netop det forbrug, vi som privatpersoner styrer selv – især i toppen af indkomstskalaen.