Fremtidens HjemTophistorie

Robotstøvsugeren der forcerer trapper

Trapper kan normalt få selv de bedste robotstøvsugere til at give op. Men ikke Migo Ascender, der er bygget til at forcere trapper.

Robotstøvsugere er smarte, men de kommer til kort, hvis hjemmet har flere etager. Det skal Migo Ascender råde bod på. Det er, så vidt vi ved, den første robotstøvsuger, der kan forcere trapper. Og så kan den endda både støvsuge og vaske alle vandrette flader på sin vej.

Robotten er udviklet af firmaet Migo Robotics, der hævder at have et team med “fremragende eksperter fra Google, Boston Dynamics, Dyson og Ecovacs, der arbejder på at drive innovation i branchen”.

 

Når Ascender nærmer sig en trappe, stopper den ikke op, som en traditionel robotstøvsuger. I stedet aktiverer den et sæt leddelte “ben”, der hejser robotten op på trappetrinet. Her kan den rengøre trinet ved hjælp af omni-direktionelle hjul, der tillader den at manøvrere fra side til side uden at skulle dreje.

Denne proces sker derefter formodentlig igen og igen, indtil robotten når næste etage. En lignende proces, men omvendt, vil formodentlig også give den mulighed for at gå ned ad trapper.

 

hjemmesiden oplyses det, at robotten er afhængigt af LiDAR-scannere til at kortlægge hjemmet og planlægge de mest effektive ruter. Sugeeffekten er 6.000 Pa og styringen foregår via en dedikeret app eller via Amazon Alexa. Der er også forhindringsdetektion for jævn rengøring og tæpper bør kunne undgås, hvis det ønskes.

Ascender er ikke tilgængelig endnu, men på Migo Robotics hjemmeside opfordres interesserede parter til at lægge et depositum på 5 dollars (35 kroner) til en crowdfunding-kampagne. Det vil gøre det muligt at købe robotten, der kan forcere trapper, til 999 dollars. Altså 7.000 kroner. Normalprisen bliver på 1.399 dollars (9.700 kroner), så der er penge at spare, hvis man tør gamble med de 5 dollars …

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.