ElbilerTophistorie

Robotstyret ladekabel testes af Ford

Ford tester et robotstyret ladekabel, der selv tilslutter sig bilen. Løsningen er først og fremmest tiltænkt de, som ikke kan forlade bilen.

For de fleste er tilslutningen af ladekablet til bilen, ikke det store problem. Men Ford ønsker at gøre livet med elbil lettere for dem, som ikke bare kan forlade bilen. Handicappede i rullestol, ældre og andre med funktionsnedsættelse skal ligeledes kunne lade på farten, hvis det står til den amerikanske bilfabrikant.

Derfor tester Ford i øjeblikket i et pilotforsøg et robotstyret ladekabel, som selv via et lille kamera tilslutter sig bilen. Hele processen styres af brugeren i bilen via mobiltelefonen og FordPass-appen. Når opladning er slut, så frakobles kablet automatisk.

 

Læs også: Tag en dukkert mens du lader

“Ford har en klar ambition om, at alle skal kunne færdes frit. Som det er i dag, kan det være en udfordring for nogle bilister, når der skal fyldes konventionelt brændstof på bilen, eller hvis den elektriske bil skal oplades. Med den robotstyrede løsning gør vi ladeprocessen nemmere, hvilket kan have ekstra stor betydning for nogle bilister”, siger Birger Fricke, forskningsingeniør, Research and Innovation Center, Ford of Europe.

 

Se hvordan robotladekablet fungerer i videoen her

“Jeg stoppede med at fylde tanken på min bil for flere år siden. Det har min mand gjort for mig, da det simpelthen var for krævende. Med den robotstyrede ladestander behøver jeg ikke længere være afhængig af andre, når jeg skal oplade min elbil i fremtiden”, siger Angela Aben, der arbejder med kommunikation hos Ford Europa og desuden er kørestolsbruger. 

Robotanordningen er udviklet ved universitetet i Dortmund. Ford ser en fremtid, hvor løsningen også sagtens kan finde vej til private hjem såvel som offentlige p-pladser.

Forberedelser til en førerløs fremtid

Det robotstyrede ladekabel er foruden også en forberedelse til den førerløse fremtid, som Ford forventer. Her vil førerløse biler kunne parkere ved ladestandere med robotarmene og blive opladet, helt uden menneskelig indblanding.

 

I samarbejde med Ionity, så vil Ford fortsætte projektet og undersøge, hvordan det kan forbedres og udbredes til flere ladestandere. Ford har på sit eget ladenetværk BlueOval Charge™ Network lige nu over 300.000 ladepunkter på tværs af Europa.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.