TeknologiTophistorie

Rolloe renser luften mens du cykler

Systemet er stadig kun en prototype, men mulighederne er store, mener opfinderen.

Hvis man har besøgt London eller Paris, ved man, at luften er temmelig forurenet. Faktisk så meget, at det svarer til, at beboerne ryger 183 cigaretter om året. Og hvis man bor i Delhi er det endnu være. Her er luften så slem, at det svarer til at ryge 20 cigaretter om dagen.

Forurening fjernes med filter

Det forklarer den tredjeårs designstuderende ved London South Bank University Kristen Tapping. Og det var netop den voldsomme forurening der gav hende ideen til at udvikle et Rolloe: Et filter til at spænde på cykelhjul, som renser luften for forurening. En opfindelse, som har betydet, at hun har vundet the Design Innovation in Polymer 2020 award.

 

Cykel med filter mod luftforurening

Udfordringen for Kristen Tapping var at skabe et vakuum, som suger luften ind på den ene side af cykelhjulet og blæser den rensede luft ud på den anden side. Derfor eksperimenterede hun med med modeller i pap, før hun fandt frem til den rigtige løsning.

Derefter udviklede hun en prototype i plast, som hun brugte som udgangspunkt for det produkt, hun nu håber at få sat i produktion. SOm den ser ud nu, har Rolloe en diameter på 60 cm og en tykkelse på 6 cm. Vægten er ca 1 kg, og ifølge Kristen Tapping mærker man slet ikke nogen modstand, når man kører med den.

 

Forurening fjernes med Rolloe

Får renset luft i hovedet

Da selve grunddesignet var på plads, kunne Kristen Tapping arbejde videre med indmaden. For at sikre, at den forurenede luft bliver renset grundigt, har hun udstyret Rolloe med et forfilter, der fjerner større partikler, et HEPA-filter, et et filter med aktivt kul. Det hele er samlet i en beholder, som kan tages af og vaskes.

Resultatet er, at Rolloe fanger småpartikler NOx-gasser inde i hjulet. Derefter blæses den rensede luft op mod cyklisten. Kristen Tapping vurderer, at man kan rense 0,665 m³luft for hver kilometer man cykler med Rolloe. Det betyder, at hvis blot 10% af Londons cyklister havde en Rolloe på forhjulet, så ville det rense 266,865m³.

Det er selvfølgelig ikke nok til at redde verden – men det er da et lille skridt på vejen.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.