GadgetsTophistorie

Roomba Combo j7+ transformerer sig fra gulvvasker til støvsuger

På Roomba Combo j7+ skal du ikke selv fjerne moppen efter gulvvasken. Den køres nemlig automatisk væk, når det kun er tid til støvsugning.

Nyeste skud på stammen fra iRobot hedder Roomba Combo j7+. Den ligner til forveksling enhver anden Roomba, som de har set ud i adskillige år. Men den her har et lidt anderledes es i ærmet.

Robotstøvsugere med gulvvask-funktion har efterhånden eksisteret længe. Men på de fleste skal du selv fjerne moppen, når det blot er tid til støvsugning. Det har Roomba Combo j7+ i sinde at ændre på. Den har nemlig moppen monteret på toppen i en robot-lignende anordning, som kan køre ned under støvsugeren efter behov.

 

Roomba selv kalder den for den første komplette håndfri 2-i-1 robotstøvsuger. Den kan klare cirka 90 kvadratmeter på en opladning, inden den skal retur til basen. I basen tømmes støvsugeren i særlige støvsugerposer, der er selvlukkende ved udskiftning.

Læs også: Amazon køber Roomba

 

Andre producenter har forsøgt sig med robotter, der kan løfte moppen fra gulvet, når den kommer til eksempelvis et tæppe. Men Roomba Combo j7+ skulle være den første, der fjerner den mere end blot et par millimeter over gulvet.

Robottens hjerne er iRobot OS, der i samarbejde med kameraet kan registrere, og ikke mindst undgå, forhindringer i form af legetøj, sko, tasker og husets kæledyr.

Robotten kan forudbestilles hos iRobot til en vejledende pris på 7.499,- kroner.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.