Gadgets

Rumvæsnet Alf kommer tilbage

Efter Roseanne, Will & Grace og Frasier er tiden kommet til et elskeligt rumvæsen. Alf er snart tilbage på skærmen.

Det er lidt som om, tv-branchen i USA helt har droppet at finde på nye koncepter selv, og alle løber nu rundt og leder efter gamle koncepter, de kan genoplive? Først Will & Grace, så Roseanne, dernæst Frasier og nu… Ta-daaah! ALF! Ja, det søde og ret irriterende rumvæsen fra 90’erne er ved at være klar i en ny udgave.

80’er nostalgi for alle pengene

Alf var en af firsernes største sitcoms. Serien kørte i fire sæsoner fra 1986 til 1990. I alt 99 episoder blev det til. Konceptet var simpelt: En helt almindelig amerikansk familie får – ved et uheld – en husgæst fra det ydre rum. Alf (Alien Life Force) er måske ikke den letteste husgæst – han smadrer ting, spiser ting (blandt andet forsøger han ad flere gange at æde familiens kat Lucky, hvis navn dog er velvalgt for det lykkedes aldrig) og er en generel plage. Men samtidig også enormt elskelig.

 

Snart klar

Rygterne går på, at produktionen af den nye version af Alf er godt igang hos Warner Brothers, men der er ingen bekræftelse på om nogen af de originale skuespillere er med igen. Under alle omstændigheder er en af hovedrolleindehaverne, Max Wright der spillede far Will, nu 75 år gammel.

Hvad er det næste? Lykkehjulet? …Nåh, ja. Det er til oktober.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.