Teknologi

Russisk firma tilbyder robot-kloner af rigtige mennesker

Firmaet Promobot tilbyder nu at lave robot-kloner – og køberen kan vælge at robotten skal ligne et hvilket som helst menneske på Jorden.

Nu kan du bestille en robot-klon – og du kan selv bestemme, hvordan den skal se ud. Om det skal være en kopi af dig selv, eller om du foretrækker en kendis. Det fortæller det russiske firma Promobot i en pressemeddelse.

– Alle vil nu være i stand til at bestille en robot med ethvert udseende, til professionelt eller personlig brug, fortæller Aleksei Iuzhakov, der er formand for Promotbots bestyrelse i meddelelsen.

 

Han opfordrer køberne til at ”forestille sig en kopi af Michael  Jordan, der sælger basketball-trøjer og William Shakespeare, der læser sine egne værker på et museum”.

robot-kloner
En af Promobots robot-kloner (foto: Promobot).

Robo-C, som produktet hedder, kan ikke gå, for det har ingen ben. Til gengæld har hals og torso tre grader af bevægelsesfrihed, fortælles det. Ansigtet har 18 bevægelige dele, der skal være i stand til at lave 600 mikro-udtryk og den indbyggede kunstige intelligens kan prale af ”100.000 talemoduler”, hvad det så end betyder.

 

Digital udødelighed

– Det vigtigste øjeblik i udviklingen af Robo-C er digitaliseringen af personlighed og oprettelsen af et individuelt udseende, fortalte Promobot-medstifter Oleg Kivokurtsev til nyhedstjenesten CNBC.

– Som et resultat, kan vi tilbyde vores kunder digital udødelighed.

Promobot fortæller yderligere, at de er i gang med at producere fire robot-kloner. En af dem skal bruges til blandt andet at scanne pas i statsligt regi, men en anden – der er modelleret over Albert Einstein – skal bruges til en udstilling om robotter. De to sidste er bestilt af en mellemøstlig familie, der vil have kloner af sig selv til at tage imod gæster.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.