Gadgets

Rygte: AirPods 2 kan købes 29. marts

AirPods 2 kan være lige på trapperne hævder et nyt rygte, der citerer lister fra Apples underleverandører.

En artikel fra Apple-rygtesitet Applesfera hævder, at AirPods 2 bliver sat til salg allerede den 29. marts. I artiklen citeres kilder, der er bekendte med Apples planer for at sige, at den nuværende AirPods-model simpelthen skiftes ud inden marts bliver til april.

Artiklen baserer datoen på et skærmbillede af “logistics and product stock management software” der viser, at de nuværende AirPods når enden på deres livscyklus den 28. marts. Skærmbilledet stammer fra en leverandør af komponenter, som Apple bruger, siges det. 

 

Det er i øvrigt ikke første gang at den 29. marts nævnes som mulig lanceringsdato – i starten af februar florerede et rygte, der hævdede at AirPower-opladeren og AirPods 2 ville blive lanceret på den omtalte dato.

En mulighed er dog, at artiklen forveksler AirPods 2 med det opdaterede trådløse etui, som Apple lancerer sammen med AirPower-opladeren. Det ville give bedre mening.

 

Event den 25 marts

Hårdnakkede rygter hævder at Apple gør klar til et event den 25. Marts i Steve Jobs Theater, men at dette event vil fokusere på tjenester og ikke hardware. Nærmere bestemt siges det, at Apple vil præsentere sin kommende Netflix-konkurrent.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.