GadgetsTophistorie

Rygte: Apple TV og HomePod kombineres i ét produkt

Troværdige Bloomberg hævder at Apple arbejder på to nye HomePod-produkter; en med indbygget Apple TV. En anden med robot-skærm.

Det er ikke mere end en måned siden at Apple tog livet af den største HomePod-højttaler, men nu går der rygter om, at den kan genopstå som et langt mere avanceret produkt. Ifølge den normalt velinformerede nyhedstjeneste Bloomberg arbejder Apple nemlig på en enhed, der skal kombinere Apple TV og HomePod i et og samme produkt.

Den rygtede schweizerkniv vil også få indbygget kamera til Facetime-opkald, ligesom den vil fungere som hub for det digitale hjem, præcis som Apple TV gør det i dag. Via Siri gøres det muligt at betjene intelligente pærer og andre smart-home-enheder direkte på dimsen.

 

Bloomberg citerer også “kilder med kendskab til sagen” for, at Apple bygger på en high-end HomePod-højttaler med indbygget skærm. Den vil grundlæggende være en HomePod, kombineret med en iPad – men med det lille twist, at skærmen sidder på en robotarm, så den følger brugeren rundt i rummet.

Et faktum, der underbygger rygterne, er, at Apple sidste år kombinerede de to grupper, der arbejder med henholdsvis Apple TV og HomePod. Igennem de seneste år har de også arbejdet aktivt på at strømline og samkøre den tvOS-software, de to produkter kører på.

 

Udviklingen af de to produkter er endnu på et meget tidligt stadie og der er naturligvis ingen garanti for, at de sendes på markedet i deres nuværende form. Eller overhovedet. Som andre tech-virksomheder arbejder Apple konstant på nye koncepter, hvoraf de færreste når ud til forbrugerne.

Apple TV er et af de Apple-produkter, der har levet længst uden at blive opdateret. Den seneste udgave, Apple TV 4K, kom på markedet i 2017 og er ikke blevet opdateret siden. Der går hårdnakkede rygter om, at en ny er lige på trapperne.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.