GadgetsTophistorie

Rygte: Google Pixel 9a lanceres i marts

Googles næste budgetvenlige telefon, Pixel 9a, står efter sigende til at blive lanceret den 19. marts, hvis det står til et rygte.

Google Pixel 9a er lige om hjørnet.Hvis du venter på Googles næste budgettelefon, så er der gode nyheder. Pixel 9a ser nemlig ud til at få en tidligere lancering end sidste års model. Ifølge de nyeste rygter lander den allerede i midten af marts.

En ny rapport fra Android Headlines afslører, at Google Pixel 9a går i forudbestilling den 19. marts og vil være tilgængelig i butikkerne den 26. marts. Google vil altså højest sandsynligt afsløre telefonen via et blogindlæg – ligesom de tidligere har gjort med Pixel A-serien.

 

Pixel 9a specifikationer

Google Pixel 9a ser ud til at få en 6.28” OLED-skærm med 120Hz opdateringshastighed. Den drives af Googles Tensor G4-chip og kommer med 8GB RAM samt enten 128GB eller 256GB lagerplads.

 

På kamerafronten får den en 48 MP hovedsensor, en 13 MP ultra-wide-linse og et 13 MP selfie-kamera. Batteriet bliver på 5100 mAh med 18W kablet opladning og 7.5W trådløs opladning. Den kommer med Android 15 installeret.

Læs også: Nothing Phone (3) præsenteres den 4. marts

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.