Gadgets

Rygte: iPhone 9 kommer i denne uge

Forhandlerne er begyndt at modtage covers til den rygtede iPhone 9. Det kunne tyde på telefonen bliver lanceret allerede i denne uge.

Der har længe ået rygter om, at opfølgeren til iPhone SE, kaldet SE2 eller iPhone 9, ville blive lanceret i løbet af marts måned. Det vindue er ved at være lukket, men skal man tro kilder fra den amerikanske butikskæde Best Buy, så går der ikke mange uger før det sker.

Ifølge websitet 9to5Mac er Best Buy og andre forhandlere nemlig begyndt at modtage covers og andet ekstraudstyr til telefonen, med klare instrukser om, at der ikke må reklameres for produkterne før den 5. april – altså på søndag.

 

Nu er der ikke noget nyt i, at internetsælgere reklamerer for covers til iPhone 9 / iPhone SE2. Men det er ofte forudbestiller for ikke-eksisterende produkter. I dette tilfælde kan forhandlerne rent faktisk lægge tilbehøret på lagerlisten.

Med den nævnte dato in mente spekulerer websitet i, at telefonen allerede vil blive lanceret i denne uge – ikke via et event, men via pressemeddelelse, som de gjorde med adskillige produkter sidste forår.

 

iPhone 9
Et Urban Armor Gear cover til “New iPhone 4,7-inch 2020”, leveret til butikskæden Best Buy (foto: 9to5Mac).

iPhone 9 forventes at blive en 4,7 tommer stor opfølger til iPhone 8. Den siges at have Touch ID og et design der er stort set identisk med iPhone 8, men med en Apple A13-processor ombord. Der er også snak om, at Apple udvikler en iPhone 9 Plus med en større 5,5 tommer skærm.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.