Ifølge Bloomberg, er Microsoft i dialog med Discord, vedrørende et muligt opkøb af tjenesten, for mere end $10 milliarder.
Dialogen mellem de to firmaer er endnu i et tidligt stadie, så der er slet ingen aftale på plads endnu. Microsoft er heller ikke den eneste potentielle køber. Discord har nemlig også snakket med Epic Games og Amazon.
Det siges, at Discord rakte ud til blandt andet Microsoft, for at udforske interessen for et opkøb. Xbox CEO, Phil Spencer, har også været en del af samtalen.
Det vil uden tvivl være et stort plus for Microsoft, at eje en så stor platform som Discord. Ifølge Bloomberg-analytiker Matthew Kanterman, forklarer han, at overtagelsen ville give mening “da den fortsætter med at omforme spilvirksomheden mere mod software og tjenester”.
Xbox og Discord har desuden arbejdet sammen tidligere, hvor Xbox-brugere har haft mulighed for at linke deres Discord-account.
Discord blev grundlagt i 2015 og er hurtigt blevet stedet, hvor man kommunikerer online med vennerne, især når det kommer til gaming. Tjenesten tiltrækker mere end 100 millioner brugere om måneden og ser tilsyneladende ud til at udvide rækkevidden, samt fortsat appellere til et bredere publikum.
Der er vist ingen tvivl om, at Microsoft er ude med en store pengepung for tiden. For nylig opkøbte de nemlig Bethesda, for hele 7,5 milliarder dollars. Læs artiklen her: Spiludvikleren Bethesda er nu en del af Microsoft
Læs også: Microsoft bekræfter: Xbox Live skifter navn til Xbox Network