Vi ser ud til at nærme os lanceringen af Nintendo Switch 2 og imens fortsætter rygterne at florere.
Nu peger et nyt rygte på at Switch 2 bliver en ret kraftfuld sag, men ydelse på niveau med en PS4 Pro i håndholdt tilstand. Sættes konsollen i dock’en vil den efter sigende få et ekstra boost i ydelsen (ligesom den nuværende Switch), med ydelse på højde med Xbox Series S. Sådan lyder det i hvert fald fra NintenGOD på X.
Såfremt dette rygte viser sig at være sandt, vil der være tale om et stort løft i ydelsen, kontra forgængeren, der måske bedst kunne sammenlignet med en PlayStation 3, ydelsesmæssigt.
Præsenteres allerede i januar 2025?
Nintendo har været meget lukkede hvad angår efterfølgeren til Nintendo Switch. Det eneste de har bekræftet er at Switch 2 bliver bagudkompatibel med Switch. Læs mere om dette her: Switch 2 er bagudkompatibel med Switch.
Datoen for introduktionen af Nintendo Switch 2 er derfor et mysterie. Tidligere har rygterne peget på en introduktion i foråret 2025, men nu præciserer et frisk rygte, at Switch 2 kommer til salg den 28. marts 2025. En anden kilde mener dog at konsollen allerede vil blive afsløret den 8. januar, med en salgstart i marts måned.
Læs også: VW ID.4 prisfald: Kan nu fås til under 300.000 kroner.