TeknologiTophistorie

Rygte: Nu går Apple all-in på USB-C

Ifølge Ming-Chi Kuo er det ikke bare iPhone, der får USB-C. Apple er simpelthen i gang med helt at aflive Lightning-stikket.

Når iPhone 15 kommer på hylderne næste år, bliver det med et USB-C stik i stedet for Lightning. Sådan hævder den troværdige analytiker Ming-Chi Kuo. Men han stopper ikke der; Apple er simpelthen i gang med helt at aflive Lightning-stikket mener han.

Faktisk kan iPhone 15 kan meget vel blive den sidste enhed, der mangler, før transformationen er gennemført. Ifølge Kuo vil Apple nemlig skifte Lightning til USB-C på en række enheder i løbet af det næste år.

 

Analytikeren hævder, at Apples pludselige kursskifte skyldes, at ambitionen om enheder helt uden stik, endnu er for ambitiøs. Der er for mange begrænsninger i trådløs teknologi og Apples eget MagSafe-økosystem er “for umodent”.

Desuden vil EU indføre nye regler, der betyder, at både smartphones, kameraer, tablets, hovedtelefoner og sågar bærbare højtalere skal fremover være forsynet med et USB-C stik til opladning, 

 

Ifølge Kuo vil følgende enheder skifte fra Lightning til USB-C inden for “overskuelig fremtid”:

  • AirPods / Pro / Max
  • Magic Keyboard / Mouse / Trackpad
  • Magsafe Battery

Rygterne om, at næste års iPhone 15 modeller vil have USB-C bakkes op af en anden troværdig kilde, nemlig Bloombergs Mark Gurman.

Apple har allerede “taget hul” på skiftet fra Lightning med sin Pro-serie af iPads.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.