GadgetsTophistorie

Rygte: OnePlus 13 Mini er en kompakt flagskibstelefon

OnePlus går efter sigende og brygger på en mindre udgave af deres topmodel, muligvis med navnet OnePlus 13 Mini.

En mindre udgave af OnePlus 13 kan snart blive en realitet, eftersom rygterne peger på en mindre udgave af telefonen – OnePlus 13 Mini.

Som navnet ganske fint antyder, bliver 13 Mini en mindre udgave af flagskibet OnePlus 13. Med en skærmstørrelse på 6,31-tommer, har vi dog stadig at gøre med større telefon – dog noget mere kompakt end de 6,82-tommer på 13’eren. Skærmen er af LTPO OLED-typen med en opløsning på 1,5K og en variabel opdateringshastighed på op til 120Hz.

 

Det vides endnu ikke bekræftet hvordan telefonen ser ud, men en video fra OnePlusPlanet, giver os et bud på det formodede design.

OnePlus 13 Mini design
Sådan ser OnePlus 13 Mini muligvis ud.

Kraftig ydeevne og kæmpe batteri

Under motorhjelmen forventes OnePlus 13 Mini at være udstyret med Qualcomms kraftige Snapdragon 8 Elite-chipset, ligesom storebroren. Derudover rygtes det, at enheden vil have et batteri på 6.000 mAh, hvilket er kæmpe for en telefon i denne størrelse. Dette er muligt gennem anvendelsen af silicium-kulstof-batteriteknologi, som øger energitætheden uden at øge størrelsen af batteriet. OnePlus 13 benytter sig desuden allerede af teknologien.

 

Kamera

På kamerafronten forventes OnePlus 13 Mini at have en 50 MP primær sensor kombineret med en 50 MP telefoto-linse med 2x optisk zoom. Der er ingen tale om en ultra-wide linse, så på kamera-fronten er vi ikke helt oppe i samme niveau som 13’eren.

Lancering

OnePlus 13 Mini siges at blive lanceret inden længe, muligvis i april eller maj måned. Prisen kendes endnu ikke, men den forventes at være en lidt billigere end storebroren.

Læs også: iPhone 17 Air: Her er rygterne indtil videre

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.