GadgetsTophistorie

Rygte: Samsung Galaxy S23-serien bliver lanceret i januar 2023

Et nyt rygte peger på en introduktion af Samsung Galaxy S23-serien i starten af januar 2023.

En bruger på Twitter hævder nemlig at have fået fat i markedsføringsmateriale fra en teleoperatør i Sydkorea. Tweetet er dog sidenhen blevet slettet, men billedet eksisterer stadig.

 

På billedet kan man efter sigende se en Samsung Galaxy S23 og Galaxy S23+, samt et par Galaxy Buds 2 Pro. Telefonerne kan allerede forudbestilles den 23. december og præsenteres den 5. januar 2023. Lanceringen vil derefter muligvis finde sted 1-2 uger efter.

Billederne stemmer også overens med tidligere lækket materiale. Læs mere om dette her: Samsung Galaxy S23-serien fremvist på formodede billeder.

 

Samsung Galaxy S23 og S23+
KIlde: @OreXda (Twitter)

Såfremt rygtet er sandt, bliver Galaxy S23-serien introduceret noget tidligere end dette års S22-serie. Galaxy S22-serien blev nemlig præsenteret den 9. februar i år og landede på markedet den 25. februar.

Samsung har ikke kommenteret på rygtet, så det skal selvfølgelig tages med et gran salt.


Læs også: Redmi Note 12 Discovery Edition kan oplades med hele 210W

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.