GadgetsTophistorie

Rygte: Xiaomi 12 Ultra præsenteres næste måned

Ifølge et nyt rygte bliver det måske ultimative Android-flagskib, Xiaomi 12 Ultra, præsenteret næste måned.

Ventetiden er snart ovre mht. Xiaomis næste Ultra-model, hvis det står til et nyt rygte.

 

Xiaomi 12 Ultra forventes nemlig at blive afsløret næste måned, sammen med to andre telefoner: Xiaomi 12S og 12S Pro.

Kamera udviklet i samarbejde med Leica

 

12 Ultra siges at blive udstyret med kamera-teknologi fra Leica, som de for nylig indgik et samarbejde med. Læs mere om dette her: Leica forlader Huawei til fordel for Xiaomi.

Kameraerne består af en 50 MP primær linse, et 48 MP telephoto kamera med 5x zoom, et 48 MP ultra-wide kamera, samt en 3D ToF sensor. Det primære kamera rygtes desuden at have en ny high-end sensor fra Sonys IMX9-serie, muligvis IMX 989.

De seneste rygter peger desuden på, at telefonen får et kæmpe kamera-modul på bagsiden. Se billederne herunder.

 

Snapdragon 8+ Gen 1 og LTPO-skærm

Skærmen er på 6,7″ med 120 Hz opdateringsfrekvens. Denne er af typen LTPO AMOLED, hvilket kan justere hvor hurtigt skærmen opdateres, for at spare strøm.
Derudover forventes telefonen at blive drevet af Qualcomm Snapdragon 8+ Gen 1, samt 12 GB RAM og 512 GB lagerplads.

 

Batteriet siges at være på 4.800 mAh med understøttelse af 120W hurtigladning, samt 50W trådløs opladning

Præcis hvilken dato Xiaomi 12 Ultra og 12S-serien præsenteres, er ikke blevet omtalt.

 


Læs også: Kommende entry-level iPad får A14 chip og USB-C

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.