Den er frækkere og mere sporty end søsterbilen Volkswagen ID.3, men den er faktisk billigere. Spanske Seat, der står bag Cupra-brandet, er klar med de danske priser på Cupra Born, der under de anderledes linjer er helt identisk med ID.3’eren.
Prisen for indstigningsmodellen med 150 heste bliver 249.990 kroner. Den har en rækkevidde på op til 349 kilometer (WLTP) og en ladeeffekt på 7,2kW / 50 kW (AC/DC).
Den fås også i en højere udstyrsvariant med navnet Cupra Born High til 264.990 kroner. Endelig fås High-udgaven også i en udgave med flere heste og større batteripakke. Den koster fra 289.990 kroner. Her en tabel, der forhåbentlig gør det mere overskueligt:
Model Hestekræfter Batteri (netto) Rækkevidde Ladeeffekt (AC/DC) Pris Cupra Born 45 150 hk 45 kWh 349 km 7,2kW / 50kW 249.990 kr. Cupra Born High 45 150 hk 45 kWh 349 km 7,2kW / 50kW 264.990 kr. Cupra Born High 58 204 hk 58 kWh 421 km 11 kW / 100 kW 289.990 kr.
* Med ekstraudstyr Forskellen på Cupra Born 45 og Born High 45-udgaverne er udstyret. Helt præcis har High-udgaverne som standard følgende udstyr, der ikke følger med i den billigste basisudgave:
Adaptiv fartpilot+ med fartbegrænser. Fjernlysassistent. Trafikskilte genkendelse. Indbygget navigation i 12″-skærmen. En komplet liste over standardudstyr kan hentes her (PDF, åbner i ny fane).
Som det ses, er ladekapaciteten ikke just imponerende på 45-modellerne. Man kan dog tilkøbe 100 kW DC-opladning for 5.000 kroner. Det hjælper lidt på sagerne.
Uvist af hvilken grund har Seat valgt ikke at tage den største model til Danmark; den har 77 kWh batteri og rækkevidde på op til 540 km.
Vi har tidligere lavet en videopræsentation af bilen, den kan du se her: