GadgetsTophistorie

Så er der 4K-Youtube på Apple TV

Med den seneste opdatering til tvOS kan Apple TV langt om længe vise Youtube-videoer i funklende 4K-opløsning.

Apple TV fik, ligesom iPhone, iPad og Apple Watch, en opdatering onsdag og den rummer en nyhed som mange har ventet på. Nemlig muligheden for at vise 4K-indhold i Youtube-app’en. Siden lanceringen af Apple TV 4K i 2017 har boksen kunnet håndtere både Dolby Vision, Atmos og HDR10, men aldrig Youtube i 4K.

Det skyldes en irriterende kamp mellem Apple og Google om videoformater. Google har satset på det såkaldte VP9 codec, som Apple har nægtet at bruge. Derfor har 4K-indhold fra Youtube været vist i 1080p-opløsning på Apple TV. Altså indtil nu. Med tvOS 14 har Apple nemlig bøjet sig og indført understøttelse for VP9. Godt for os forbrugere, der nu kan se Youtube-indhold i rigtig 4K.

 

Ud over 4K-opdateringen, indeholder tvOS 14 naturligvis også en række andre forbedringer:

  • Bedre integration med HomeKit
    Selv om Apple TV stadig ikke har egen Home app, er integration med hjemmets intelligente enheder blevet forbedret. Eksempelvis kan videofeeds fra kameradørklokker nu vises som et picture-in-picture hen over det, du ser på tv’et.

    Det er også muligt at aktivere sine favoritscener i HomeKit direkte fra Apple TV (ved at trykke skærm-knappen ned i længere tid, som når man skifter mellem profiler).
  • Multibruger i Arcade og Game Center
    Apple lancerede profiler på Apple TV sidste år med tvOS 13, men i år er der udvidet til at omfatte spil fra Apple Arcade og Game Center, så fremgang og highscores synkroniseres i forhold til den profil, der er logget ind på Apple TV.
  • Billede-i-billede
    Billede-i-billede var tidligere kun tilgængelig i TV app’en, men nu er den bagt ind i hele brugerfladen. Lige som på iPad og (med iOS 14) iPhone.
  • Opgraderet Apple Music app
  • Video og fotos i 4K via AirPlay
  • Lyddeling; to sæt AirPods kan kobles til Apple TV på samme tid
  • Understøtter nu Microsoft Xbox Elite 2 controllere

TvOS 14 er ude nu og burde blive installeret automatisk. Alternativt kan man, på Apple TV, gå ind under Indstillinger –> System –> Softwareopdateringer og hjælpe boksen på vej.

 

Læs også vores artikel om de væsentligste nyheder i iOS 14, iPadOS 14 og watchOS 7.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.