Den første trailer for Disney+ Star Wars-serien The Mandalorian er løs – og den ser dæleme lovende ud. The Mandalorian biver en af de serier, der skal være med til at sælge Disney+ tjenesten, når den lanceres til november. Serien er svært inspireret af karakteren Boba Fett og faderen Jango, men den nye dusørjæger spilles af Pedro Pascal (Game of Thrones). Den foregår i tiden efter Episode VI: Return Of The Jedi, hvor Imperiet ligger i ruiner og der endnu ikke er noget, der hedder First Order.
Målet med serien er, at lave ”en mørkere og vildere side af Star Wars”, har producenten Jon Favreau (Iron Man, The Lion King) sagt til Hollywood Reporter.
Hovedpersonen spilles af Pedro Pascal , som kendes fra Game of Thrones, og desuden medvirker prominente navne som Gina Carano (Deadpool), Nick Nolte (Affliction), Carl Weathers (Predator), Werner Herzog (Grizzly Man), Giancarlo Esposito (Breaking Bad), Emily Swallow (Supernatural) og Omid Abtahi (American Gods).
Disney+ tændes den 12. november, men kommer desværre ikke til Danmark i hverken første eller anden omgang. Men heldigvis for Star Warsa-fans er der noget, der hedder VPN …