ElbilerTophistorie

Så langt kører plugin-hybriderne reelt på batteriet

Der er forskel på, hvad fabrikken lover og hvor langt de populære plugin-hybrider egentligt kører på batteriet. FDM har testet.

Plugin-hybrider er populære i Danmark. I 2020 har de fået det endelige gennembrud og hidtil er otte procent af alle solgte biler i 2020 en plugin-hybrid. Til sammenligning står elbilerne “kun” for 5,5 procent af det samlede salg.

Populariteten skyldes ikke mindst Ford Kuga, der er solgt i svimlende 4.343 eksemplarer i årets første ti måneder. Dermed er mere end hver fjerde solgte plugin-hybrid en Kuga.

 

Plugin-hybriderne er røget i kategori med elbilerne som “grønne biler”, men hvor grønne de egentlig er, afhænger af, hvor meget der køres på batteri og hver meget der køres på fossile brændstoffer. Hvis man udelukkende – eller primært – kører på benzin kan det jo være ligemeget.

Foreningen af Danske Motorejere, FDM, satte sig for at finde ud af, hvor lang rækkevidde plugin-hybriderne reelt har. Altså ikke de tal, som fabrikken angiver – og som oftest er lidt for optimistiske.

 

Testen er foretaget praktisk på danske veje og med danske hastighedsgrænser. Der er blevet kørt 10 kilometer på motorvej og 10 kilometer bykørsel og til sidst landevej, indtil bilen siger, at batteriet er tømt.

Herunder en liste over den reelle rækkevidde på ti af de plugin-hybrider, der er solgt flest af herhjemme i 2020:

ModelReel rækkevide
Peugeot 3008 GT Pack Hybrid443 km
Volvo XC40 T5 Recharge aut.42 km
Peugeot 508 SW GT-Line PHEV EAT840 km
Ford Kuga 2.5 Plugin-Hybrid ST-Line X40 km
Kia Niro Advance PHEV *38 km
Hyundai Ioniq Plug-in Hybrid Premium37 km
Volkswagen Passat GTE Plus Sedan35 km
Kia Optima SW PHEV *33 km
Mitsubishi Outlander PHEV Instyle 4WD *29 km
Kia Ceed SW Upgrade PHEV *29 km
*) Målt ved temperaturer under 10 grader celcius (kilde: FDM)

FDM har naturligvis testet langt flere modeller end disse. Vil du kigge nærmere, kan du besøge deres hjemmeside her. Her kan også læse nærmere om, hvordan bilerne er testet og hvordan benzinmotoren i visse modeller snyder på vægten.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.