×
ElbilerElbilerTophistorie

Så meget elbil får du for 300.000 kroner

Du får efterhånden meget elbil for pengene. Her er en sammenligning af elbiler med en pris på under 300.000 kroner.

Hvor langt kommer du egentlig, hvis du har 300.000 kroner på lommen til at købe en elbil? Temmelig langt. Med de prisnedsættelser Tesla satte i gang i januar sidste år, er der sket mangt og meget og markedet ser væsentlig anderledes ud i dag, end det gjorde for et år siden.

Ikke mindst i prisklassen mellem 200.000 og 300.000 kroner, hvor der nu er mere end 15 forskellige modeller at vælge mellem. Ikke mindst Volkswagen ID.3 og Renault Megane E-Tech, der med de seneste prisnedsættelser ryger ind i den kategori.

Pris og rækkevidde

Vælger du model efter at kunne køre længst, er det Renault Megane E-Tech, MG ZS og Volkswagen ID.3, der trækker de længste strå. I hvert fald baseret på WLTP-rækkevidden. Med sit lave forbrug får Megane op til 442 kilometer ud af dens 60 kWh store batteri, mens MG ZS når (næsten) samme rækkevidde, men med et større batteri ombord.

Renault Megane E-Tech
Renault Megane E-Tech har længst rækkevidde af elbilerne til under 300.000 kroner (foto: INPUT).

MG ZS er samtidig knapt 25.000 billigere end Megane. Men ZS klarer sig til gengæld ikke så godt på andre punkter – den har for eksempel en ret lav ladeeffekt, ligesom den heller ikke har voldsomt mange heste i stalden.

ModelRækkevidde (WLTP)BatteriPris
Byd Dolphin Design427 km60,4 kWh249.995 kr.
Byd Atto Comfort420 km60,4 kWh285.095 kr.
Citroën e-C4 VTR Sport Exclusive411 km54 kWh299.990 kr.
Citroën e-C4 X358 km50 kWh249.990 kr.
Fiat 500e La Prima321 km42 kWh284.990 kr.
Hyundai Kona Electric Essential377 km48,4 kWh299.995 kr.
Jeep Avenger Longitude400 km54 kWh279.990 kr.
Mazda MX-30 Makato200 km35,5 kWh260.500 kr.
MG4 XPower385 km64 kWh299.995 kr.
MG ZS EV Luxury440 km69,9 kWh274.990 kr.
Mini Cooper Essential305 km40,7 kWh272.900 kr.
Opel Mokka-e Ultimate327 km50 kWh264.900 kr.
Peugeot e-208 GT351 km50 kWh299.990 kr.
Renault Megane E-Tech Techno442 km60 kWh299.990 kr.
Volkswagen ID.3 Pro433 km62 kWh299.995 kr.
Vi har valgt den dyreste variant op til 300.000 kroner. Visse modeller fås altså billigere end det angivne.

Ydelse og opladning

Kigger man på ladeeffekt, ligger Renault Megane E-Tech også i toppen. Ikke alene har Megane den næsthøjeste DC-ladeeffekt på listen (130 kW), den kan også lade med op til 22 kW på almindelige AC-ladere. Hvis altså laderen kan levere. Samtlige andre modeller topper ved 11 kW AC.

Megane trumfes dog af MG4 XPower, der kan lade med op til 140 kW på lynladere. Dermed kan batteriet fyldes fra 10 til 80 procent på 26 minutter, mens Megane-ejere må vente fire minutter længere.

Men det er ikke det eneste sted MG4 XPower trumfer. Se bare på hestekræfterne – den har brutale 435 hk. Og den kan accelerere fra 0-100 km/t på bare 3,8 sekunder. Knapt dobbelt så hurtigt som den næsthurtigste på listen (Byd Dolphin med 7 sekunder). I det hele taget er MG Power en overraskende muskuløs bil i denne prisklasse.

300.000
MG4 XPower er et monster af en bil i prisklassen.

Har du brug for en bil, der lader hurtigt, skal du til gengæld gå i en stor bue udenom Hyundai Kona Electric. Selv om bilen for nyligt har fået et facelift, så er det ikke på ladeeffekten, den er forbedret. Med en ladeeffekt på bare 75 kW DC tager det 43 minutter at fylde det i øvrigt klejne 48,4 kWh batteri fra 10 til 80 procent.

ModelHestekræfter0-100 km/tOpladning ACOpladning DCOpladning 10-80% DC
Byd Dolphin Design204 hk7 sek.11 kW80 kW29 min.
Byd Atto Comfort204 hk7,3 sek.11 kW80 kW30 min.
Citroën e-C4 VTR Sport Exclusive156 hk9,2 sek.11 kW100 kW30 min.
Citroën e-C4 X136 hk9,7 sek.11 kW100 kW30 min.
Fiat 500e La Prima118 hk9,0 sek.11 kW85 kW35 min.
Hyundai Kona Electric Essential156 hk8,8 sek.11 kW75 kW43 min.
Jeep Avenger Longitude156 hk9,0 sek.11 kW100 kW30 min.
Mazda MX-30 Makato145 hk9,7 sek.11 kW50 kW33 min.
MG4 XPower435 hk3,8 sek.11 kW140 kW26 min.
MG ZS EV Luxury156 hk8,4 sek.11 kW94 kW37 min.
Mini Cooper Essential184 hk7,3 sek.11 kW75 kW28 min.
Opel Mokka-e Ultimate136 hk9,2 sek.11 kW100 kW30 min.
Peugeot e-208 GT136 hk8,1 sek.11 kW100 kW30 min.
Renault Megane E-Tech Techno220 hk7,5 sek.22 kW130 kW30 min.
Volkswagen ID.3 Pro204 hk7,3 sek.11 kW120 kW35 min.

Udstyr

Når priserne falder, er det typisk udstyret, der spares på – og det er da også kun tre af de 15 biler, der har fuldt hus i vores udvalgte udstyrsliste. Nemlig monsteret MG4 XPower, Byd Atto og Hyundai Kona Electric Essential, der dermed kompenserer for den sløve ladeeffekt.

Til gengæld har Stellantis koncernen skåret helt ind til benet på udstyr, idet hverken Citroën, Jeep elller Opel nærmest ikke har (vores udvalgte) udstyr ombord. Citroën får et æg, mens Jeep og Opel reddes af en p-sensor i bag. Kun Fiat kan prale af adaptiv fartpilot – men kun i La Prima-udstyrsvarianten. Til gengæld kan Citroën e-C4 X bryste sig af det største bagagerum.

Men endnu engang ligger MG4 XPower, Renault Megane E-Tech og Volkswagen ID.3 Pro med i toppen. Megane mangler dog et kryds i ‘varmepumpe’ der anses for vigtigt af mange på vores breddegrader.

ModelAdaptiv
fartpilot
Vejbane-
assistent
Skilte-
genkendelse
Bakkamera/
sensor
VarmepumpeBagagerum
Byd Dolphin Design430/1310 l
Byd Atto Comfort440/1440 l
Citroën e-C4 VTR Sport Exclusive380/1250 l
Citroën e-C4 X510 l
Fiat 500e La Prima185/550 l
Hyundai Kona Electric Essential466/1300 l
Jeep Avenger LongitudeSensor bag355 l
Mazda MX-30 Makato355/1171 l
MG4 XPower360/1177 l
MG ZS EV Luxury448/1166 l
Mini Cooper Essential
Opel Mokka-e UltimateSensor bag310/1060 l
Peugeot e-208 GT311/1106 l
Renault Megane E-Tech Techno440/1332 l
Volkswagen ID.3 Pro385/1267 l

Batterigaranti

Sidst er der garanti på batteriet. Noget, der bekymrer mange nye elbilkøbere. Som udgangspunkt er branchenstandarden en garanti på 70 procent batterikapacitet efter 8 år og/eller 160.000 kørte kilometer. Sådan er det med de fleste modeller i denne sammenligning, men der er dog undtagelser fra to af de kinesiske mærker, nemlig Byd og MG.

  • Byd Atto (8 år / 200.000 km).
  • Byd Dolphin (8 år / 200.000 km).
  • MG4 XPower (7 år / 150.000 km).
  • MG ZS (7 år / 150.000 km).

Byd har altså bedre batterigaranti end de øvrige, mens MG’s batterigaranti er ringere end andre producenters.

Ud over disse tekniske sammenligninger er der naturligvis meget andet, der tæller med, når man skal vælge en bil. Ikke mindst størrelse og køreoplevelse. Vi anbefaler, at arrangerer prøveture i de biler, du finder mest interessante.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.