ElbilerTophistorie

Så meget kapacitet taber Teslas elbilbatterier

I gennemsnit bevarer Teslas elbilbatterier 88 procent af kapaciteten efter 320.000 kilometers kørsel. Det oplyses i ny rapport fra selskabet

En ting, der ofte bekymrer potentielle elbilejere er levetiden på elbilbatterier. Nu har Tesla givet en hint. I deres årlige rapport om klimaudviklingen, kaldet Impact Report 2022, fortæller de nemlig om den gennemsnitlige forringelse for batterierne i deres elbiler.

Ifølge selskabet selv, bevarer batteriet i Teslas dyrere modeller 88 procent af kapaciteten efter 320.000 kilometers kørsel. Det er interessant, da de i samme rapport for to år siden oplyste et kapacitetstab på “omkring 10 procent” efter 320.000 kilometer (200.000 miles). Det lader altså til at holde vand.

 

For at gøre det mere konkret. Hvis bilen havde en rækkevidde på for eksempel 500 kilometer, da den var ny, har den altså efter mere end 300.000 kilometer stadig en rækkevidde på 440 kilometer.

Tallene er dog forbeholdt Model S og X, de dyreste Tesla-modeller, der er udstyret med NCA litium-ion batterier. Der er endnu ingen tal for hverken de LFP-batterier, som Tesla benytter i deres billigste modeller. Ej heller tal for de relativt nye 4680-batterier.

 

elbilsbatterier
Skema fra Teslas rapport, der fortæller om batteridregradering efter kørsel.

Det er også værd at bemærke, at tallene er baseret på elbilbatterier af ældre dato. Det er et område, hvor kemien konstant udvikles og optimeres, så de batterier, dagens elbiler udrustes med, må formodes at være endnu bedre. Det kan vi dog se frem til, for Tesla lover at nyere data kommer:

Læs mere: Batteriproducent overhaler Tesla indenom.

“Ydeevnen for nyere kemier (endnu ikke vist her) kan variere, og vi planlægger at udvide offentliggørelsen, når vi har tilstrækkelige data.”

 

Teslas Impact Report 2022 kan læses her (PDF, åbner i nyt vindue).

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.