ElbilerTophistorie

Så meget koster det at forsikre elbilen

Blandt de 20 mest populære elbiler i Danmark, er det BMW og Tesla, der er de dyreste modeller at forsikre.

Inden du vælger en ny bil, er det klogt at tjekke, hvad du skal betale i forsikringspræmie for de forskellige modeller. Det kan nemlig være dyrt at forsikre elbilen. Ikke alene varierer præmien fra person til person, og fra forsikringsselskab til forsikringsselskab. Bilmodellen spiller også en væsentlig rolle.

Forsikringsselskaberne tager i deres vurdering hensyn til faktorer som motorstørrelse, kørevaner samt bilejerens alder, bopæl og skadehistorik. Antallet af hestekræfter har naturligvis stor betydning på prisen. Men noget tyder på, at bilmærket også spiller en rolle.

 

I hvert fald er Tesla Model Y og Tesla Model 3 begge væsentlig dyrere at forsikre end de øvrige modeller (ser man bort fra BMW i5, der stikker helt af). Faktisk er det mere end 2.200 kroner dyrere at forsikre den billigste Model 3 i forhold til Volkswagen ID.7. På trods af, at sidstnævnte har en smule flere heste i stalden og generelt er en dyrere bil.

iNPUT har undersøgt den månedlige forsikringspræmie på de 20 mest solgte elbiler i år, og som du ser nedenfor er der væsentligt forskel på, hvad man skal betale, alt efter hvilken model, man har forelsket sig i.

 

I vores forespørgsel har vi bedt om priser for en 30-årig mand, med bopæl i hovedstaden. En mand, der har kørt skadesfrit i fem år og er villig til at betale 5.000 kroner i selvrisiko. Prisen inkluderer kasko og 15.000 kilometer årligt. En kunde, der ofte er en smule dyrere end gennemsnittet.

Det billigste valg for denne opdigtede person, ville være en Volkswagen ID.3 Pro med 204 heste. Den koster 539 kroner om måneden hos det billigste selskab. Men det kan gå galt, hvis manden ikke ser sig for. Hos et andet forsikringsselskab koster den samme bil 880 kroner om måneden at forsikre.

Forskel på 10.000 kroner for samme bil

Helt vanvittigt er prisspændet på den populære Xpeng G9. Her svinger præmien med hele 826 kroner om måneden, alt efter selskab. Altså knapt 10.000 kroner om året!

 

Den billigste SUV at forsikre for vores tænkte 30-årige ven, er i øvrigt Toyota bZ4X, der kan forsikres for 580 kroner om måneden.

Vi har medtaget svar fra mere end ti forsikringselskaber og vi har taget billigste og dyreste pris på tværs af disse med i tabellen. Selskaber, der kræver medlemsskab, er ikke taget med. Der er altså nærmest garanti for, at du selv har mulighed for at finde væsentlig billigere præmier, når du forsikre elbilen. Denne oversigt er udelukkende lavet som et eksempel.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.