ElbilerTophistorie

Sådan bliver designet på Polestar 5

Der er Polestar 5 designskitser ad libitum i en patentansøgning, der er indleveret til EUs patentkontor, EUIPO. Se galleriet her.

Polestar 5 skal på gaden om to år og svensk-kineserne har tidligere fortalt, at den skal være baseret på Polestar Precept konceptbilen. Men nu får vi et endog ret godt indblik i det endelige design, takket være skitser, der er sendt ind til den europæiske patentmyndighed EUIPO.

Polestar 5 bliver (sandsynligvis) den fjerde model fra Polestar, efter hybriden Polestar 1 og den hel-elektriske – og meget populære – Polestar 2. Senere i år forventes selskabet at præsentere crossover SUV’en Polestar 3. Den skal være et alternativ til store el-flydere som Tesla Model X og Mercedes EQC. Polestar 4 forventes også at blive en SUV, men den er der endnu ikke sat dato på.

 

Polestar 5 skal bygges på en helt ny, ‘skræddersyet’ aluminiumsplatform. Den gør ikke bare konstruktionen stærkere, end ved det tradtionelle svejsede design på Polestar 1 og 2, men også væsentlig lettere. Dermed kan rækkevidden forøges uden at øge størrelsen på batteriet. En tredje fordel er, at produktionstiden kan skæres ned, da der er færre dele, der skal samles.

Polestar 5
I november offentliggjorde Polestar denne tegning af 5’eren.

Tesla arbejder efter samme ide, nemlig megacasting, og det samme gør Volvo. Polestar-metoden er dog lidt anderledes, idet køretøjets chassis og batteriplatform samles som én under samlingsprocessen. Teknologien har hidtil vist sig at være arbejdskrævende og svær at bruge i masseproduktionskøretøjer, men det har Polestars engelske udviklingsafdeling tilsyneladende løst.

 

Patentansøgningen kan ses hos European Union Intellectual Property Office, EUIPO. Herunder de syv billeder af 5’eren:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.