Guides

Sådan får du adgang til det nye Facebook allerede i dag

Facebook får snart splinternyt design og nogle brugere har allerede mulighed for at skifte til det nye design. Her kan du se, hvordan du gør.

Facebook har igennem snart et år arbejdet på et helt nyt design, der er markant anderledes end det, vi er vant til. Hvornår det rulles ud er endnu uvist, men Facebook er begyndt at give en stigende mængde brugerne adgang til det nye design – det kræver blot, at man selv aktiverer det. Længere nede kan du se, om du har mulighed – og hvordan du gør.

Et par af de store nyheder i det nye facebook.com er Dark Mode og muligheden for at se billeder og videoer i fuldskærm. Men generelt har designet få en overhaling af de helt store. Det er blevet mere simpelt, skrifttyper er gjort større og nye ikoner i topbaren gør det nemmere at komme rundt i de forskellige sektioner.

 

Facebook har lavet en side, hvor de præsenterer det nye design – den kan ses her. Men det er som sagt også muligt at skifte helt til det nye design. I hvert fald for nogle brugere. Her på redaktionen er det fifty-fifty, hvem der har fået muligheden. Andre kan tilmelde sig og få besked, når de får adgang.

Først og fremmest er det udelukkende på computeren, at det nye design træder i kraft. Dert ser heller ikke ud til, at Facebook er klar med redesignet på Safari-browseren – det virker i Google Chrome og muligvis også andre browsere. Du kan tjekke, om du har fået adgang ved at klikke på pilen i topbaren, ved siden af spørgsmålstegnet. 

 

Facebook

Har du allerede adgang til det nye design, præsenteres du for menupunktet Skift til det nye Facebook (se billede ovenfor). Hvis ikke, vil der i stedet stå Se det nye Facebook og knappen vil tage dig til præsentationssiden, hvor du kan tilmelde dig.

Har du mulighed for at skifte er det bare at komme i gang – og bare roligt, der er mulighed for at sigte tilbage til det klassiske Facebook-design, hvis du ikke bryder dig om det nye. I hvert fald indtil videre. På sigt er det nok ikke en mulighed længere.

Facebook
Facebook får Dark Mode.
Facebook
Designet er generelt blevet mere simpelt.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.