Gadgets

Sådan har Apple forbedret kameraet på iPhone Xs

Kameraet på iPhone er ikke blandt de bedste fem. Men det kan iPhone Xs'erne måske lave om på.

I aftes lancerede Apple sine nye iPhone Xs og Xs Max flagskibe og en af de funktioner, der har fået et større overhaling, er kameraet. Begge udgaver har dobbelt kamerasystem med 12 megapixel vidvinkel linse og en 12 megapixel telelinse med forbedre True Tone blitz. Selfiekameraet er stadig en 7-megapixel model, men den er angiveligt dobbelt så hurtig som forrige generation.

Apple fortæller, at de har forbedret billedbehandlingen markant ved hjælp af den nye A12 Bionic-processor. Det betyder blandt andet bedre reduktion af røde øjne, segmentering af detaljer såsom hår og glas, forbedret autofokus, støjreduktion og mere. Processoren kan håndtere op til 1 milliard operationer per foto.

 

Apples Phil Schiller fortæller om de nye kamera-specifikationer.

Bedre dybdeskarphed

De nye iPhones har også en ny tilstand kaldet Smart HDR som skal gøre det muligt at tage billeder uden nogen forsinkelse på lukkertiden. Smart HDR tager billeder med sekundære interrammer for at fremhæve detaljer i både de lyse områder og i skyggerne på motivet.

Desuden har Apple forbedret portrætfunktionen med en mere avanceret dybdeskarphed / bokeh-beregning – og styrken på bokeh-effekten kan nu justeres efter at billedet er taget. Det vil billeder, der skydes med selfiekameraet, også kunne udnytte.

 

Videooptagelser i stereo

Også videodelen har fået en overhaling. 4K-optagelserne bliver bedre takket være forbedret true tone-mapping og bedre detaljer i skyggeområder. Men det store skridt er, at videootagelser nu får stereolyd, hvilket Apple demonstrerede med en video af en flok cyklister, der drønede fra den ene side af skærmen til den anden. I demoen var effekten overbevisende, men det bliver interesant om virkeligheden kan følge med.

Nu er det i det hele taget bare at vente på at få telefonen i hånden, så man kan foretage benchmarke og sammenlignende tests. Det bliver interessant at se, om de nye iPhones kan udfordre den nuværende konge af mobilkameraer, Huaweis P20 Pro, der p.t. topper DXOMarks liste.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.