Gadgets

Sådan sætter man LG W7 op

LG bliver ved med at presse på for at få OLED tv ned i en prisklasse, hvor alle kan være med. Ikke desto mindre har de også planer i den dyrere ende – blandt andet med deres ekstremt tynde LG W7 – som de selv kalder Wallpaper TV. TV’et, der blev lanceret på CES i januar er nu på vej ud i butikkerne.

Sættes op med magneter

W7 skal monteres med magneter – skruer er simpelthen ikke muligt i et tv så tyndt. Men der har været en del snak om, hvor svært det vil være at sætte fjernsynet op. iNPUT er i Grækenland til LG’s InnoFest 2017, og her har vi fået mulighed for at prøve at sætte fjernsynet op – og har lavet en lille videodemonstration, hvor svenske Sofie Hedman fra LG sætter fjernsynet op på væggen. I videoen kan du også få et godt kig på bagsiden af det ekstremt tynde tv.

 

Kræver installation

Prisen på LG W7 bliver ca. 65.000 kr., så du skal nok have den helt store tegnebog op for at få W7 op på væggen. Til gengæld behøver du ikke selv sætte det op, hvis du køber det i Danmark, for her er professionel installation obligatorisk.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.