Gadgets

Sådan smadrer man et Apple Watch

Det sker hver gang et stykke vigtigt forbrugerelektronik får premiere – nogen får lyst at smadre det. Apple Watch skal selvfølgelig ikke gå fri, så de gode mennesker hos Cnet prøver på forskellige måder at få bugt med Apples nyeste gadget.

En rigtig vandhund

 

Først og fremmest skal uret selvfølgelig under vand – det er måske også den udfordring, de fleste vil opleve, når de på sommerferien hopper i poolen uden at tage uret af – eller simpelthen glemmer at tage det af i badet.

Apple Watch klarer både en tur under vandhanen og – måske mere overraskende – en tur i en gryde med vand i ti minutter. Vel at mærke helt uden problemer.

 

Under kniven

Efter badet ryger uret på rivejernet. Efter et minut med en ret hårrejsende lyd fortsætter Cnet med knive og andre skarpe genstande – men heller ikke her lykkedes det at få ridser eller mærker i uret. Efterfølgende bader de uret i alt fra vin til nutella for at se, hvordan den hvide rem klarer sig. Heller ikke det får bugt med uret, som kan gøres rent uden problemer.

Kogende vand slukker uret

 

Den høje temperatur i kogende vand lukker (forudsigeligt) uret ned, fordi det bliver for varmt. Det sker allerede efter et enkelt minut i det meget varme vand. Men efter en genstart er uret klar til brug igen.

Derfra videre til droptest – som uret også overlever uden problemer.

Det er først på den allersidste test – en stor, tung pande, klasket direkte ned oven på uret, at det må give op med en smadret skærm.

 

Har du selv fået lyst at eje (Eller smadre) et Apple Watch, så kan du glæde dig til juni, hvor Apple lancerer uret på det danske marked.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.