Streaming

Anden sæson af Preacher begynder 19. juni

Efter den eksplosive afslutning på første sæson er de tre fæller Jesse Custer (Dominic Cooper), hans eks-kæreste Tulip (den Oscar-nominerede Ruth Negga) og den irske vampyr Cassidy (Joseph Gilgun) endelig klar til at påbegynde det roadtrip på jagt efter gud, som tegneserien, Preacher er baseret på, begyndte med.

Serien får amerikansk premiere 19. juni, og vi håber på at afsnittene med danske tekster rammer Viaplay umiddelbart efter. Ud over datoen afslørede AMC også seks nye billeder.

 

The Saint of Killers

Det første viser Dominic Cooper sammen med seriens producer Seth Rogen. Udover et møde med state troopers, der ikke ser ud til at gå så godt, er der også et billede af Graham McTavish som The Cowboy, der i tegneserien har det mere interessante navn The Saint of Killers. En modstander vi ser frem til at se meget mere til.

Tv-serien er baseret på Vertigo-tegneserien af samme navn, der er skrevet af Garth Ennis, som også co-producerer tv-serien, og tegnet af Steve Dillon.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.