Det kan godt være, at Samsung lige nu bliver kørt grundigt over på high end tv af LG’s OLED, men til gengæld klarer de sig stadig ganske godt i mellemklassen, hvor de har et enormt udvalg af LED fjernsyn. Og med priserne i frit fald er det virkelig muligt at få et godt tv til en rigtigt god pris. Vi har testet Samsungs 55NU7455.
Pænt design Stort set alle tv i dag er efterhånden bare en meget tynd kant rundt om et billede, og det gør sig også gældende for Samsungs 55NU7455. Til gengæld er Samsung fjernsynet faktisk også pænt bagfra, hvilket er en ret vigtig detalje, hvis man har tænkt sig at placere det på et bord. De grimme ledninger kan skjules bag en plastiklåge, hvilket gør at bagsiden er ensartet og – i hvert fald på
55NU7455 er faktisk også pænt fra siden og bagfra. afstand – ret pæn at se på. Derudover er fjernbetjeningen også ganske pæn at se på, hvilket også kan være noget af en sjældenhed (og det er ikke kun i mellemklassen vi ofte ser meget grimme fjernbetjeninger. Alt i alt er 55NU7455 et pænt tv, de fleste vil synes godt om at have stående.
God billedkvalitet Generelt er jeg forkælet fordi jeg har testet så mange af LG’s OLED fjernsyn – læs for eksempel testen af deres Wallpaper tv , der er helt fænomenalt (og det er endda kommet i en ny generation, der er endnu bedre). Men når prisen også er en faktor, og du ikke lige har 50k at smide efter et tv, ja så skal du kigge i mellemklassen hvor det stadig er LED fjernsyn der dominerer. Og der leverer 55NU7455 altså et af de bedste billeder jeg har set på et tv til omkring 7.000 kr.
Først og fremmest er sortniveauet faktisk acceptabelt. Bevares, det er ikke i nærheden af, hvad et OLED panel kan levere, og når lyset kommer fra skærmens sider og ikke bagfra, er der en grænse for, hvor godt det kan blive. Ikke desto mindre synes jeg faktisk, at Samsung gør det rigtigt godt her, og der er en fin dynamik i billedet. Dog vil jeg sige, at jeg ikke havde meget held med at få HDR til ikke at ligne… Noget, det ikke skal ligne. Det beviser bare igen, at HDR kun er noget bevendt på fjernsyn der er baggrundsbelyst. Når jeg kører HDR indhold på denne skærm ender jeg med fine nuancer i de lyse dele af billedet, men sortnivauet bliver fuldstændigt håbløst. Og så foretrækker jeg faktisk at undvære HDR.
Farverne har Samsung generelt ganske godt styr på – de er nogenlunde realistiske efter en hurtig kalibrering, selv om de har en tendens til at være lidt rødlige.
Ved bevægelser leverer fjernsynet også en rigtigt god ydelse – og er derfor velegnet til sport. Der er meget lidt lag, og jeg har spillet action- og sportsspil på tv’et uden at have problemer i den retning overhovedet. Alt afvikles smukt og glidende.
Generelt har 55NU7455 et ret godt billede – især taget i betragtning, at fjernsynet er et LED tv. Det eneste større minus er faktisk, at betragtningsvinklen ikke er helt i top – men det gør sig gældende for stort set alle LCD paneler – i modsætning til eksempelvis OLED tv.
Brugervenlighed i top At bruge Samsungs tv er en ganske god oplevelse. Først og fremmest er Tizen efterhånden et gennemprøvet styresystem, der leverer fint på både ydelse og overskuelighed. Designet er ensartet og moderne, og det er let at finde rundt i. Derudover findes stort set alle apps til Tizen, hvilket naturligvis er et kæmpe plus hvis du er typen der helst undgår bokse under fjernsynet. En enkelt boks slipper du dog ikke for…
Kræver soundbar eller eksterne højttalere Det er de færreste fladskærme, der kan levere en bare tilforladelig lydkvalitet. De er simpelthen for tynde til det. 55NU7455 er ingen undtagelse. Til almindelig tv-lyd som nyheder og aktualitet fungerer lyden nogenlunde, men så snart man skal se en film eller serie kommer den voldsomt til kort. Der er ingen bund og bas, og du må altså på jagt efter en god soundbar hvis du vil have en bare nogenlunde lydoplevelse. Det er desværre ikke unikt for dette tv, og selvom det ikke er godt, er det dog absolut heller ikke det værste, jeg har hørt. Men ekstern lyd kommer du altså ikke udenom.
Fantastisk pris Konkurrencen mellem de to elektroniske kamphunde, Elgiganten og Power presser prisen på fladskærme drastisk, hvorfor dette tv nu koster omkring 7.000 kr. For et 7 Serie tv fra Samsung i 55” ville det have været uhørt for bare et år siden. Men det er jo kun godt for os forbrugere, der kan se lækre fjernsyn falde til nye bundniveauer. Du skal dog også være opmærksom på, at et OLED tv fra LG’s forrige generation måske kan findes på tilbud nede omkring 10.000 kr. Og selv om det er en del mere, kan det godt være pengene værd. Men hvis prisen er vigtig, og du går efter et tv med høj brugervenlighed og et rigtigt godt billede, så er 55NU7455 et virkelig godt fjernsyn.
Design
Funktioner
Ydelse
Pris
Pris: 6.999 kr. Samsungs mellemklasse tv leverer et fint billede, et godt styresystem og brugervenlighed i topklasse. Og til en god pris.