Gadgets

Samsung går all in på sporty wearables med nyt Samsung Gear

IFA, BERLIN: Samsung har netop lanceret en helt ny serie af wearables – hele to armbånd/trackere og et sæt hovedtelefoner helt uden snore er det blevet til på firmaets lancering på den store IFA messe i Berlin, der netop er startet. Og der er masser af nyt under brandet Samsung Gear, der refererer til Samsungs wearables.

2 nyheder til håndleddet

Samsung har tidligere “kun” haft et enkelt sportsarmbånd – Gear Fit. Sidste år lancerede de 2. generation, og i år er det så blevet tid til 3. generation. Det nye ur har fået titlen Gear Fit2 Pro, hvilket antyder, at det ikke er en fuldblods opgradering til helt ny teknologi. I denne udgave er uret dog blevet vandtæt og kan nu bruges sammen med Speedo’s nyeste app til at tracke svømning. Det samme gør sig gældende for det måske lidt mere interessante Gear Sport ur, der er et mere traditionelt sportsur; det er rundt og ligner faktisk Gear S3 en del. Men indbygget er bunker af apps – både den førnævnte fra Speedo, men også en hel bunke fra Endemondo. Derudover understøtter uret Spotify Pro, så hvis du har abonnement hos Spotify kan du downloade musik til uret og behøver altså ikke være online eller have telefonen med dig.

 

Nye Gear Icon X – nu med fornuftig batterilevetid

Gear Icon X er Samsungs bud på helt trådløse høretelefoner – i stil med de forrygende Jabras Sport Elite som vi har anmeldt her. Den forrige generation havde en mildt sagt håbløs batterilevetid. Det lader dog til, at Samsung har fået styr på problemerne – i hvert fald hævder de, at du nu vil kunne få hele hele fem timers afspilning ud af hovedtelefonerne. Derudover har de også indbygget hukommelse, så du slipper for at løbe rundt med telefon – eller for den sags skyld sportsur med indbygget hukommelse.

Kommer til oktober

Gear Fit2 Pro kommer allerede i butikkerne d. 15 september, mens Icon X i den nye version og det helt nye Gear Sport først dukker op engang i oktober.

 

Gear Fit2 Pro: salsstart den 15. september, vejledende udsalgspris: 1799 DKK
Gear Icon X: vejledende udsalgspris: 1799 DKK
Gear Sport: vejledende udsalgspris: 2599 dkk

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.