GadgetsTophistorie

Samsung Galaxy Ring – alt vi ved

Efter præsentationen af Galaxy S24-familien gav Samsung en teaser på Galaxy Ring, en intelligent fingerring.

Under gårsdagens præsentation af Galaxy S24-familien havde Samsung “one more thing” i lommen. Eller rettere om fingeren. Nemlig Galaxy Ring – en intelligent fingerring. Det var ikke meget Samsung fortalte om ringen ud over, at den måler sundhedsoplysninger og deler dataene med din smartphone.

Men her forsøger vi at videreformidle de informationer og rygter, vi har opstøvet.

 

Først og fremmest er der ikke nogen dato på Galaxy Ring. Gårsdagens teaser var udelukkende en appetitvækker uden nogen form for konkrete informationer. Meget tyder dog på, at den vil lande inden 2024 bliver til 2025. Der går endda rygter om en forårslancering.

Analytiker Avi Greengart hævder, at han har haft hands-on med Galaxy Ring-prototyper og bekræfter på Threads, at den vil blive lanceret i 2024. Han gav dog ikke en nøjagtig tidslinje for lanceringen.

 

Ligesom S24’erne vil ringen være udstyret med kunstig intelligens. Samsung sagde, at det vil være en “kraftfuld og tilgængelig” wellness-enhed. Men hvad den præcis vil åbne for af muligheder, er endnu uvist.

Man kan forestille sig, at den vil tilbyde nogenlunde de samme features som de større fitness-armbånd, men i en mindre formfaktor – og uden skærm. Baseret på patentansøgninger, der er blevet opsnuset, vil ringen have både EKG- og PPG-sensorer. Det vil sandsynligvis betyde mulighed for at overvåge både puls og temperatur.

Der går også rygter om at Galaxy Ring vil være forbundet til Samsungs SmartThings. I så fald vil ringen måske kunne betjene tilsluttede enheder såsom tv eller højttalere.

 

Men hvad med prisen? Billig bliver den næppe. Konkurrerende produkter, såsom Oura Ring 3 koster 299 dollars, hvilket svarer til 2.000 kroner – og derudover kræver et månedligt abonnement.

Det helt store spørgsmål er, om Samsung Galaxy Ring på nogen måde kan gøre det interessant at gå med ring. Samsung er ikke de første der forsøger – Amazon lancerede for fire år siden en smartring uden den helt store succes.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.