GadgetsTophistorie

Samsung Galaxy S21 FE er lækket igen

Detaljer vedrørende Samsung Galaxy S21 FE er lækket igen, denne gang på Google Play.

Detaljer vedrørende Samsung Galaxy S21 FE er blevet lækket igen, denne gang på Google Play.

Mens vi stadig venter på at Samsung udmelder noget officielt omkring den næste FE-model, er der ifølge GSMArena, dukket ny information op på Google Play Console. Billedet ser ud til at bekræfte en række specifikationer, herunder Snapdragon 888-chippen og 6GB RAM. Telefonen kører ligeledes med Android 11, selvom Android 12 er lige om hjørnet.

 

Det vides ikke om telefonen også tilbydes med 8GB RAM eller Samsung Exynos 2100-chipsettet. Indtil videre er der dog ikke nogle rygter, som peger på dette. Skærmen forventes at være på 6.4” med en 120 Hz opdateringsfrekvens. Batteriet er på samme størrelse som sidste år – 4500 mAh og kamera-setuppet på bagsiden ser også ud til at være uberørt.

Dette er altså ikke første gang, at der slipper information ud, om den kommende telefon fra den koreanske tech-gigant. Tidligere afslørede Samsung selv Galaxy S21 FE’s design ved et uheld, på Instagram. Læs mere om dette her: Samsung Galaxy S21 FE er lækket i officiel kampagne.

 

@Evleaks på Twitter har desuden også skabt S21 FE som en 3D-model, baseret på hvad vi ved om designet.

Samsung har hverken kommenteret på læk eller rygter. Vi ved derfor ikke præcis hvornår Galaxy S21 FE introduceres. Der gættes dog på, at telefonen præsenteres engang i september eller oktober måned.

Læs også: Xiaomi dropper Mi-brandet

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.