GadgetsTophistorie

Samsung Galaxy S22-serien er afsløret på formodede billeder

Formodede billeder af Samsung Galaxy S22-serien er dukket op på nettet, som afslører designet.

Rygtet stammer fra OnLeaks på Twitter, som fremviser billeder af Galaxy S22 og Galaxy S22+. Hvade man gået og håbet på et markant anderledes design, ser det desværre ud til, at man bliver skuffet. Designet er nemlig stort set det samme som Galaxy S21 og S21+.

 

Dimensionerne er dog ændret en smule, så Galaxy S22 måler 146 x 70,5 x 7,6 mm, hvilket er mindre end Galaxy S21. Galaxy S21 måler 151,7 x 71,2 x 7,9 mm. Derved siges skærmen også at blive en anelse mindre på Galaxy S22, som forventes at have en 6,06″ skærm, modsat 6,2″ på S21.

Galaxy S22+ er ligeledes også mindre, med målene 157,4 x 75,8 x 7,6 mm. Skærmen bliver her også en anelse mindre, på omtrent 6,55″, kontra 6,7″ på S21+.

 

S22 Ultra byder på et markant anderledes design

Tager vi et kig på S22 Ultra, tyder de lækkede billeder på, at der sker lidt større ændringer i designet. Kamera-modulet på bagsiden ser markant anderledes ud og i bunden af telefonen er der er port til en S-pen. Skærmen på S22 Ultra siges at være en lille smule mindre, men den er til gengæld curved i hver side. Se billederne her.
Spørgsmålet er om Samsung dropper Galaxy Note-serien fremover, til fordel for Galaxy S Ultra-serien?

Alle modeller i S22-serien (i Europa) forventes at blive udstyret med Samsung Exynos 2200 chip udviklet i samarbejde med AMD. Chippen skulle byde på markant forbedret grafik-ydelse.

 

Samsung Galaxy S22-serien forventes at blive præsenteret i januar 2022 – dette er dog ikke blevet bekræftet af Samsung.

Læs også: Microsoft introducerer Surface Laptop Studio og Surface Pro 8

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.