Står de seneste rygter til troende, kan vi se frem til et Unpacked event den 22. januar næste år. Her vil den nye familie af Galaxy S25 telefoner blive vist frem. Datoen meldes ud af flere kilder, heriblandt den pålidelige Max Jambor.
De senere år har Samsung valgt at holde deres Galaxy S lanceringer i Califonien, USA, og igen i år ser det ud til at San Francisco er kanditat. Sidste år blev eventet holdt i San Jose.
Ud over den “sædvanlige” trio af Galaxy S familiemedlemmer, hævdes det også, at den rygtede Galaxy S25 Slim vil blive vist frem på eventet. Den skulle egentlig først lanceres senere i 2025, men de seneste rygter hævder, at Samsung arbejder på højtryk for at få den klar til januar.
Der er allerede lækket både billeder og specifikationer på en række af Galaxy S25 familiemedlemmerne. For eksempel hævder rygterne, at S25-telefonerne også her i Europa vil være bestykket med et Snapdragon 8 Gen 4 chipset, der skulle katapultere ydelsen til nye højder. Normalt er Snapdragon forbeholdt amerikanske modeller, mens Europæerne får telefoner med Samsungs eget Eynos-chipset.
Undtagelsen var Galaxy S23, der kom med Snapdragon på alle markeder. En strategi, Samsung rygtes at vende tilbage til. Telefonen siges desuden af få mellem 12 og 16 GB hukommelse, afhængig af konfiguration.
Galaxy S25 Slim forventes at placere sig mellem S25 Plus og S25 Ultra. Telefonen siges desuden at få avanceret kamerahardware, som typisk er forbeholdt Ultra-modellen. Dermed kan det ske at S25 Slim får samme 200 MP kamera som Ultra-modellen.
Skulle Unpacked-eventet blive holdt den 22. januar, vil telefonerne sandsynligvis komme til salg i starten af februar måned.