Samsung har netop løftet sløret for sin seneste tablet i den billigste klasse, nemlig Samsung Galaxy Tab A8. Ifølge Samsung er den skabt til en verden med corona; videoopkald, onlinekurser, spil og streaming. Men det mest interessante er prisen. Den kan fås til to tusinde kroner, når den kommer på hylderne til januar.
– Vi ser, at flere og flere bruger tablets til videoopkald, onlinekurser, spil og streaming, så vi har skabt Galaxy Tab A8 ud fra disse forhold, så den passer til hele familiens behov, siger Claus Holm, IM Director & Landechef i Samsung Danmark.
Galaxy Tab A8 har en 10,5 tommer skærm med tynde skærmkanter og et billedformat på 16:10. Tablet’en har fire højttalere og understøtter Dolby Atmos-lyd, så den burde være værd at se film og serier på.
Ifølge pressemeddelelsen yder den 10 procent bedre end forgængeren, ikke mindst i kraft af, at den nu fås med enten 3 eller 4 GB RAM. Lagerpladsen begynder ved 32 gigabyte, men den kan udvides via microSD-læseren, der håndterer kort på op til 1 terabyte.
Batteriet er på 7.040 mAh og understøtter 15W hurtigladning. Samsung fortæller ikke, hvad den forventede levetid er, men skriver at den “giver lang batterilevetid med korte opladningstider”.
To vinduer samtidig Galaxy Tab A8 understøtter at du kan køre to apps samtidigt side om side og du kan også tilføje et pop up-vindue med et andet program gennem Multi-Active Window . Hvis du deltager i en forelæsning, kan du chatte med klassekammerater, tage noter og se en præsentation på samme tid. Drag & Split-funktionen åbner automatisk et andet browservindue, hvis du for eksempel trækker et link fra dit nuværende browservindue til den anden side af skærmen.
Galaxy Tab A8 vil være tilgængelig i Grey, Silver og Pink Gold i Norden fra starten af januar. Priserne starter fra 2.000 kroner. Her er specifikationerne:
Visningsområde 10,5 tommer* 1 920 x 1200 (WUXGA) TFT *Målt diagonalt som et helt rektangel uden hensyntagen til de afrundede hjørner. Det faktiske visningsområde er mindre på grund af de afrundede hjørner Styresystem Android 11 Dimensioner 246,8 × 161,9 × 6,9 mm Vægt Wi-Fi / LTE: 508g Kamera [Bagkamera] 8MP AF [Frontkamera] 5MP Hukommelse* 3 GB RAM med 32 GB intern lagring / 4 GB RAM med 64 GB intern lagring/ microSD** op til 1 TB *Tilgængeligheden af lagring kan variere afhængigt af marked, model, farve eller operatør. Den faktiske tilgængelighed af lagring kan variere afhængigt af forudinstalleret software og marked, model, filstørrelse og format. **MicroSD-kort sælges separat Processor Octa-Core, 2 GHz Batteri* 7 040 mAh (15 W adaptiv hurtigopladning er understøttet**) * Typisk værdi testet under laboratorieforhold fra tredjepart. Typisk værdi er den estimerede middelværdi givet afvigelsen i batterikapacitet blandt batteriprøverne testet i henhold til IEC 61960-standarden. ** 15W Adaptive Fast Charger sælges separat. Opkobling LTE* Wi-Fi 5 (802.11 a/b/g/n/ac) Wi-Fi Direct, Bluetooth® v5.0 * Tilgængeligheden af LTE-modellen varierer afhængigt af markedet og operatøren. Farve* Grå, Silver, Rosa Guld * Produktets farvetilgængelighed kan variere afhængigt af marked, region og transportør. Indgange Typ C USB 2.0, 3.5mm Jack Stik Sensor Accelerometer, Kompas, Gyro, Lys, Hall Sensor GPS GPS+GLONASS, Beidou, Galileo Lyd Fire stereohøjtalere, Dolby Atmos® Sikkerhed Samsung Knox, Face R-ecognition Tilbehør* Cover, klar kantbeskyttelse, beskyttende stående omslag *Tilbehør kan købes separat