Samsung Galaxy Watch 6-serien er blevet afsløret i et læk , som giver os billeder af urene samt europæiske priser.
Galaxy Watch 6 Classic
Der ser ud til at være lidt ændringer i årets lineup af Galaxy smartwatches. Dette var vi også inde på i en tidligere artikel, hvor Galaxy Watch Pro, bliver udskiftet med Galaxy Watch Classic i år. Classic-modellen kan navigeres rundt i, ved at dreje på urskiven. Watch 6 Classic kommer i en størrelse på 43mm og 47mm med WiFi eller WiFi+4G. Uret kommer i sort og sølv.
Læs mere om dette her: Samsung Galaxy Watch 6 Classic lækket på billeder
Prisen for Galaxy Watch 6 i Europa rygtes til at lande på 429 euro for 43mm-udgaven og 450 euro for 47mm-versionen. Direkte omregnet til danske kroner giver det 3100 kr. og 3300 kroner – uden dansk moms og afgifter.
Galaxy Watch 6
Derudover har vi Galaxy Watch 6, hvor designet ikke umiddelbart har fået de store ændringer, sammenlignet med forgængeren. Til gengæld får de nye ure en forbedret Exynos W930-processor, samt nye features såsom registrering af unormal hjerterytme. Galaxy Watch 6 kommer i to størrelser: 40mm og 44mm og kan købes med WiFi eller WiFi+4G. Uret kommer i sort, sølv og creme.
De formodede pris i euro for Galaxy Watch 6 er på henholdsvis 320 euro for 40mm-udgaven og 350 euro for 44mm-modellen. Dette svarer til 2400 kroner og 2600 kroner uden dansk moms og afgifter.
Lancering
Samsung Galaxy Watch 6-serien forventes at blive introduceret i slutningen af juli måned, under et Unpacked-event, sammen med Galaxy Z Flip 5 og Z Fold 5.
Læs også: Samsung Galaxy Z Flip 5 og Galaxy Z Fold 5 lækket