Der er ikke længe siden rygterne pegede på, at Samsung Galaxy Z Fold 6 ville blive markant tyndere. Nu er der også dukket friske formodede billeder op af telefonen, takket være @OnLeaks på X.
Ifølge billederne får Galaxy Z Fold 6 et mere firkantet design i stil med S24 Ultra. Den bliver samtidig også tyndere og får et bredere format. Den ydre skærm (når den er klappet sammen) er efter sigende på 6,2″, imens den ydre skærm er på 7,6″.
Drivkraften forventes også at være en Snapdragon 8 Gen 3 chip, ligesom i S24 Ultra, sammenkoblet med 12-16GB RAM og op til 1TB lagerplads.
Samsung Galaxy Z Flip 6
På samme tid har @OnLeaks også uploadet billeder af den lille Flip-telefon fra Samsung. Galaxy Z Flip 6 ser dog ikke ud til at få de store ændringer i designet denne gang. Både den ydre og indre skærm siges at være samme størrelse som på forgængeren. Telefonen er dog blevet en anelse tykkere og batteriet er efter sigende vokset til 4.000 mAh.
Chippen her forventes også at være en Snapdragon 8 Gen 3, med 256GB/512GB lagerplads.
Lanceres til juli
Samsung Galaxy Fold 6 og Galaxy Z Flip 6 rygtes at blive lanceret i juli måned, sammen med Galaxy Ring.
Læs også: Xiaomi klar med to nye flagskibstelefoner